Vi skal alle spare på energien, så vi ikke kommer til at mangle den i løbet af vinteren. Her er nogle tips.

Hvad kan du gøre derhjemme?

Her er nogle gode tips:

  • Forbered din bolig til vinter – fx. er der meget at hente ved at tætne små huller og sprækker i hjemmet og ved at gøre varmeanlægget klar til vinter.
  • Brug strømmen, når den er billigst – du kan følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem.
  • Tag kortere bade – hvis en familie på 4 personer alle korter deres varme bad ned med 2 minutter om dagen, kan man spare omkring 6.000 kr. om året.
  • Tjek dit varmeanlæg – små justeringer kan gøre dit varmeanlæg mere energibesparende.
  • Sænk temperaturen, husk at slukke lys og apparater osv.

Få vejledning til energirenovering

Vidste du også, at du her i kommunen kan få du vejledning om energirenovering og tilskudsmuligheder hos ”Grøn Puls”? Du kan også få besøg af en energirådgiver, som gennemgår din ejendoms energitilstand.

Læs mere om tilbuddet hos Grøn Puls

Hvad gør vi i Roskilde Kommune?

I alle kommunens bygninger er der er 19 grader i lokalerne.

Nogle steder er undtaget:

  • Vuggestuer
  • Boliger for ældre
  • Boliger for sårbare borgere

Der er også indført forskellige tiltag, der kan spare på strømmen og det varme vand. Hvis du er i tvivl om, hvad der sker på en konkret skole, plejecenter eller andet, så kontakt dem direkte.

Hvis du oplever, at der fx er tændt lys i en af kommunens bygninger om aftenen, så vil de meget gerne have det at vide på kommunen@roskilde.dk

Kilde.