Få gang i benene med Spar Nords Gadeløb, der finder sted tirsdag den 18. august 2015. IK Hellas arrangerer årets gadeløb, og med et sponsorat fra Spar Nord starter løbet denne gang på Hestetorvet.
Både børn og voksne kan være med, og der er distancer fra 1,5 km og op til 10 km for de udholdende. Børneløbet på 1,5 km starter kl. 17.30, 2,5 km sættes i gang kl. 18.00, og borgmester Joy Mogensen sætter 5 og 10 km løbet i gang kl. 18.30.
Se mere om tilmelding og afhentning af løbenumre på www.ikhellas.dk, og følge med i gaderne, når de mange løbere sætter i gang.