Sommeren er endelig over os, og hvad kunne være bedre end at fejre de varme, solrige dage med et udvalg af perfekte vine til årstiden?
Holte Vinlager Roskilde har glædet sig til at præsentere deres spritnye smagekasse, som indeholder seks udsøgte sommervine, der hver især egner sig til sommerens mange glæder. Uanset om du planlægger en picnic i parken, en hyggelig grillaften på terrassen eller en festlig sammenkomst med venner og familie, vil denne smagekasse bringe en ekstra gnist af elegance og smag til dine sommeroplevelser!
Cinquenoci Primitivo
Apulien
Står aftenen på grillhygge, er dette den helt perfekte vin! Primitivo-druen er mester i at hamle op med røg, marinade og overfloden af umami fra grillen. Saftig, blød og krydret rødvin med lækre fadpræg!
Ludwig Weissburgunder
Mosel
Her får du masser af frisk frugt og elegance, samt Mosels forfinede stil, som kombineres med en let fedme. Denne betagende og charmerende hvidvin er god til sommerretter med fjerkræ og fisk.
Pinot Noir Klassik
Østrig
Den populære og dyrebare Pinot Noir-drue er en sand sommerdrue. I Østrig får man en saftigere og mere læskende stil, hvor det unge, elegante og krydrede udtryk er perfekt til lyst kød og lette retter.
Roc de Candelon
Provence
Smagen er lige så let og frisk, som farven indikerer, og her får du en særdeles let drikkelig økologisk vin, som får dig kvikket op i sommervarmen. Ingen sommer uden klassisk Provence-rosé!
Cattin Illegal
Alsace
Denne spændende, tørre hvidvin får sin friskhed i form af citrus og hvide blomster fra Riesling-druen, og sin dybe frugt- og krydderinoter fra Pinot Gris. Flot blend, som er oplagt til kylling fra grillen!
Chevalier de Caylus Grenache
Languedoc
Grenache Noir er en af verdens mest plantede druesorter. Denne frugtige, krydrede og fløjlsbløde vin er klassisk sydfransk i stilen med god varme og blid struktur, som er perfekt til grillet lam, vildt og modne oste.