Torsdag den 19. september søsætter Vikingeskibsmuseets bådeværft en ny traditionel klinkbygget færøsk ro- og sejlbåd med plads til ti roere. Båden er en såkaldt Tíggjumannafarer til Vikingeskibsmuseets sejladstjeneste.
Stævnene på den nye færøbåd blev rejst med en sten i hver ende til at stabilisere båden mens bådebyggerne arbejdede, ligesom de gamle bådebyggermestre på Færøerne gjorde.
Bådens halse (de første korte planker, der skaber faconen ud mod bådens stævne) er ikke dampet og bøjet, men hugget med økse akkurat som man gjorde på de ældste traditionelle færøbåde.
I hullerne fra træets knaster er der blevet fyldt korkpropper i, nøjagtig som byggeansvarlig for den nye færøbåd Hanus Jensens mester, han gjorde det.
Traditionsbygger fra Færøerne
Den nye færøbåd er nemlig bygget med traditionsbygger Hanus Jensen som byggeansvarlig. Han kommer fra den lille ø Skúgvoy på Færøerne, og stod i lære hos bådebyggermester Hjalmar Hátún for snart 50 år siden.
Der lærte han at bygge de traditionelle klinkbyggede færøbåde. Det foregik ved, at Hjalmar som læremester byggede i den ene side af båden, og Hanus som lærling byggede i den anden side og efterlignede alt, hvad Hjalmar gjorde. Denne form for bådebygning foregik helt uden tegninger. Sammen byggede de to i alt 24 både på denne måde hen over 2,5 år.
Den nye færøbåd er også bygget på denne måde; det foregår uden tegninger, men ud fra konkrete mål og med de bådebyggertraditioner, som er blevet overleveret af bådebyggermestre gennem generationer.
Alle er velkommen til at komme til søsætningen og se den fine nye færøbåd komme i vandet.
Program for søsætningen af Tíggjumannafarer:
Torsdag den 19. september kl. 12.00
– Leder af Vikingeskibsmuseets bådeværft Martin Dael byder velkommen.
– Forhenværende underviser på Vikingeskibsmuseets sejladsskole Bjarni Sørensen, opfører traditionelt hvalfangstkvad, hvor færøbådene indgår (Grindevisen).
– Bådebygger Hanus Jensen fortæller om byggeriet.
– Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgård-Sørensen holder tale.
– Bergljòt navngiver båden. Hun er 89-år og datter af Hanus Jensens bådebyggermester, Hjalmar Hatún.
– Første rotur i den nye færøbåd.
Hvorfor bygger Vikingeskibsmuseet færøbåde?
For de fleste museumsgæster er det ikke tydeligt, om det er en rekonstruktion af et vikingeskib eller en færøbåd, der bliver bygget. De to slags både ligner nemlig meget hinanden.
Færøbåden er dog ikke et ’vikingeskib’, da bådebyggerne ikke forsøger at genskabe et arkæologisk fund af en båd fra vikingetiden, men i stedet bygger båden efter de ældgamle færøske bådebyggertraditioner.
I 2021 kom de nordiske lande ind på UNESCOs liste over menneskehedens umistelige immaterielle kulturarv med ‘De Nordiske Klinkbådstraditioner’. En fælles nordisk immateriel arv, der handler om at udføre de traditionelle maritime håndværk omkring den særegne nordiske bådkonstruktion, klinkbygning, som har rødder tilbage til vikingetiden.
Vikingeskibsmuseet samarbejder derfor med flere lande i Norden om at bevare, bygge, vedligeholde og sejle de traditionelle klinkbyggede træbåde, samt give kundskaberne videre til de næste generationer.
Maritime traditioner føres videre til skolebørn
Den nye færøbåd kommer til at indgå i Vikingeskibsmuseets sejladstjeneste og vil især blive brugt, når skolebørn sejler ud på Roskilde Fjord med deres klassekammerater.
”Færøbådene er ikke vikingeskibe, men det er tydeligt, at bådene er i familie med de 1000 år gamle skibe. Vi kalder dem derfor for en slags vikingeskibenes efterkommere. Vikingeskibsmuseet bygger traditionelle træbåde, som ikke er vikingeskibe, fordi vi som museum har forpligtet os til at holde den immaterielle kulturarv i live. Det gør vi bedst ved at bygge de her traditionelle træbåde og lade for eksempel skolebørn sejle dem,” fortæller leder af Vikingeskibsmuseets bådeværft Martin Dael.
Færøbådene er oplagte til sejlture med skolebørn, da de er bygget så de er særdeles stabile, lette at ro og hurtige at sætte sejl i.
Bådene spejler det færøske landskab
Det er ikke så længe siden, at færøbådene var det mest brugte transportmiddel mellem de mange øer på Færøerne. Færøbådene blev brugt, når man skulle besøge hinanden, ind til lægen, når okser, får og varer skulle transporteres mellem øer og selvfølgelig; når der skulle fiskes og jages fra havet.
Her var det blandt andet vigtigt, at båden var stabil nok til, at man kunne springe ombord fra en klippefuld kyst i dårligt vejr, uden at båden kæntrede. Den skulle samtidig være let nok til, at mandskabet kunne trække den på land og bære den op over selv meget stejle skrænter.
Det klippefyldte ølandskab samt de nordatlantiske vinde og strømforhold har dermed været udslagsgivende for, hvordan færøbådene er udformede.
Den nye båd er en færøsk Tíggjumannafar (en båd, der kan roes af 10 personer).
– Bygget af bådebyggere Hanus Jensen og Pernille Rosendahl, samt bådebyggerlærling Oscar La Pia.
– Båden skal bruges til Vikingeskibsmuseets Skoletjeneste i det nye år.
– Dansk egetræ er brugt til stævn, køl og årernes slidlister.
– Norsk fyrretræ er brugt til bådens bord (planker).
– Båden er klinket med kobbersøm og tætnet med uld fra danske får.
