Hellig Kors Kirkens Venner arrangerer en helt speciel koncert med Palle Mikkelborg og Helen Davies på harpe sammen med sit harpeensemble.
Det sker søndag den 27. september kl. 15.00 i Hellig Kors Kirken, Agerskellet 10, Jyllinge.
Gennem en helt liv har den walisisk fødte harpespiller Helen Davies haft en aktiv international karriere og med sin harpe fortryller hun publikum med sin medbragte keltiske kulturs musik. Hun underviser, og hendes elever har ofte akkompagneret hende ved hendes koncerter.
Palle Mikkelborg er en anerkendt musiker og med sin trompet forstår han at tolke og udtrykke følelser og stemninger, der glæder hans tilhørere. Palle Mikkelborg har modtaget adskillige priser, bl.a. den prestigefyldt Carl Nielsen pris og Nordisk Råds Musikpris.
Palle Mikkelborg og Helen Davies har ved flere lejligheder skabt stor smuk musik til vigtige Kongelige Festdage.
”Med et øre på fortiden og et øje på fremtiden” og i respekt for deres kultur har duoen skabt deres helt eget univers.
Billetter a 120,- kan købes i Kvickly og på Kirkekontoret fra 14. september samt ved indgangen.