Som en del af temaet Vilde væsner og sære steder, inviteres Roskildes børn til en række workshop i Kreativt hus for børn i løbet af oktober og november. Til denne workshop gælder det om at lade pennen flyde frit, når børnene sammen med børnebogsforfatter og underviser på Forfatterskolen Benni Bødker holder skriveworkshop i Kreativt hus for børn.
Det sker tirsdag d. 9. november kl. 15-17 i Kreativt hus for børn, Algade 31. Workshoppen er målrettet børn fra 9-12 år og deres voksne. Billetter er gratis og kan findes på roskildebib.dk/detsker
Workshoppen er del af en større indsats for læselyst i bred forstand kaldet Vilde Væsner og Sære Steder. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje, og afvikles i samarbejde med Lolland Bibliotekerne og Nota.