Kl. 10.59 kørte en patrulje til en skønhedsklinik i Roskilde, som har været nævnt flere gange på døgnrapporten, da virksomheden, ejeren og en ansat tilsammen er blevet sigtet seks gange for at holde på trods restriktionerne om at holde lukket grundet coronasituationen i Danmark.
Politiet havde tirsdag igen modtaget anmeldelse om, at klinikken igen holdt åben, og patruljen traf også ved dagens besøg en kunde på stedet. Den 34-årige indehaver og den 32-årige ansatte var til stede, og de blev begge sigtet for at holde skønhedsklinikken åben for syvende gang. De kan forvente endnu en bøde i sagen.