Torsdag d. 1. februar afsluttede det tredje forløb af Selvstarter med et brag af en finale på Ragnarock.
Dit Roskilde var med, da Roskildes unge iværksætterspirer, pitchede deres virksomhedsidéer foran panelet bestående af Toke Kruse (serieiværksætter, Billys Billing, m.fl.), Peter Sandberg (Business Angel) samt Louise Heiberg (Investment Manager, Capnova). De unge talenter har arbejdet intensivt med deres projekter gennem et tre måneders forløb på Musicon, og var nu klar til at møde erhvervslivet.
Indledningsvist fortalte Lasse Søkilde og Adrian Valentinn om deres projekt. De tre iværksættere der skulle pitche var Magnus Werner Gravenhorst (22 år) med Appen Guide Speaker, Mette Karin Petersen (25 år) med Hunters Match samt Julie Stjerneby Hvid (32 år) med Biodiversitet i byrummet.
Magnus fortalte at der undervejs i løbet af de fire måneder har været mange op- og nedture, at han har været glad for at have andre at sparre med, spørge til råds og ikke mindst dele glæder med, når tingene er gået godt. “Jeg har lært at det er okay at fejle og at jeg lære af mine fejl”, svarede Magnus på spørgsmålet om hvad der har overrasket ham mest. Han har været igennem en kæmpe personlig udvikling og glæder sig til at køre tingene videre til de næste faser.
Julie fortalte at biodiversitet er noget hun i mange år bare har tænkt på, men aldrig rigtigt tænkt skulle blive til andet end noget hun gjorde hjemme i sin egen have. De sidste fire måneder har været en øjenåbner, da hun pludseligt kan se, at det faktisk kan blive til noget, så nu har hun startet rådgivningsvirksomheden Biophilia. Julie har fået praktikplads hos SLA, et større arkitektfirma, og skal ligeledes holde en inspirationsworkshop for bygherre ved Musicon.
Anders Graabæk bød velkommen og udtalte, at det er så spændende at følge de unge i de fire måneder, samt at det ikke kun er de tre der når til finalen der fejres til finalen. Det er alle 12 der fejres, da det kræver mod at turde gå igang med at validere deres ide, for at se om de holder eller ej. “Det er utrolig nervepirrende hver gang vi skal udvælge til finalen”, sagde Anders.
Dit Roskilde var forbi og fik taget disse stemningsbilleder og videoklip.