Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.

Ny CEPOS-analyse viser, at 96 procent af landets folkeskoler har oplevet et fald i elevernes trivsel efter COVID-nedlukningerne.

„Man taler meget om de økonomiske omkostninger ved corona, herunder erhvervsstøtte og minkerstatninger, men vi ser nu også tydelige tegn på en trivselsomkostning blandt børn og unge. Det er en pris, vi som samfund kommer til at betale for i mange år fremover,‟ siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.

”Vi kan se, at der er store forskelle i, hvordan de enkelte skolers faglige løfteevne har udviklet sig efter COVID-nedlukningerne. Det er vigtigt, at både skolerne og forældrene har fokus på størrelsen af de lokale udfordringer med faglighed og trivsel,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Se mere om analysen her.

Se, hvor dit barns skole ligger her.

Foto: ABW