ROSKILDE KONGRES- OG IDRÆTSCENTER PRÆSENTERER: FÆLLESSANG MED PER KRØIS KJÆRSGAARD OG RENÉ LA COUR SELL

Som sædvanlig står Per Krøis Kjærsgaard og René la Cour Sell som værter for en aften i fællessangens tegn. Så nu er det igen tid til igen at finde Højskolesangbogen og sangglæden frem.

Per Krøis Kjærsgaard har selv leveret op til flere sange til Højskolesangbogen, og er til daglig forstander på Osted Friskole og Osted Efterskole. Han vil i løbet af aftenen få hjælp til at guide gæsterne sikkert rundt i Højskolesangbogen af René la Cour Sell, som er direktør på Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

De to veloplagte værter vil binde aftenens program sammen med fortællinger om sangene og anekdoter fra hverdagen. Programmet er en blanding af nye og gamle kendinge, som alle er at finde i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Teksterne vil også blive vist på storskærm.

Kaffe og kage i pausen er inkluderet i billetprisen, og det er muligt at spise i restauranten inden arrangementet. Restauranten åbner kl. 17.30.

Roskilde Kongres- og Idrætscenter glæder sig til at slå dørene op for Sjælland synger i efteråret 2023.

Medbring din højskolesangbog, hvis du har én. Teksterne vises også på storskærm. Du kan også låne eller købe et eksemplar af bogen til arrangementet.

Læs meget mere her og køb billetten. Det sker Onsdag den 13. september 2023 Kl. 19:00 – 21:30.

PR-foto Roskilde Kongres- og Idrætscenter