Svindel og forsøg på samme er efterhånden blevet en tydeligere trussel, når danskerne færdes på nettet. Trods øget opmærksomhed, bliver svindlernes metoder mere og mere avancerede, og det får flere til at falde i fælden. Læs Spar Nords gode råd til, hvordan du sikrer dig mod online-svindel her.
I dagens digitale samfund er svindel og misbrug blevet en udbredt metode til at opnå adgang til personlige oplysninger eller til at få udbetalt penge fra sagesløse personer. Det kan være alt fra en sms om, at en pakke er blevet leveret til det nærmeste posthus, til en rykker for en ubetalt regning med trusler om høje gebyrer eller en mail fra en advokat, der mangler dine kredit- og kortoplysninger til at udbetale en uventet arv. Seneste eksempel er opkald fra svindlere, der udgiver sig for at være fra Skattestyrelsen vedrørende årsopgørelsen.
I bedste tro vælger nogen at besvare eller trykke på links i beskeden for at blive klogere på, hvad henvendelsen går ud på, men allerede der, skal man være på vagt. For sikkert er det, at beskeden ofte er sendt til et stort antal tilfældige modtagere, mens svindlerne har sikret sig, at enhver form fra reaktion fra brugeren registreres. Og får svindlerne først en fod indenfor, så kan de være meget svære at slippe af med igen.
Samtidig bliver svindlernes metoder også mere avanceret, og hvor svindlen tidligere hen ofte forekom på et amatøragtigt engelsk, så er svindlen de senere år blevet væsentligt mere professionelt, og svindlerne evner nu at kommunikere fejlfrit på dansk, hvilket gør det vanskeligere at gennemskue. Men du kan selv gøre en del for at beskytte dig mod svindel. Spar Nord har derfor samlet en række råd til dig herunder:
– Overvej, om henvendelsen er ventet. Hvis ikke, så forhold dig kritisk om det giver mening, at du modtager en henvendelse fra den givne person på det givne tidspunkt.
– Overvej, om tonen er mistænkelig. Er henvendelsen truende, appellerende eller kræver den øjeblikkelig handling i form af eksempelvis betaling, så forhold dig ekstra kritisk.
– Kommer henvendelsen fra en autoritet eller en offentlig myndighed som Skat eller e-Boks, og beder de dig oplyse personoplysninger, så ret i stedet henvendelse til autoriteten telefonisk.
– Indeholder meddelelsen ikke dit navn, men blot en generel høflighedsfrase, så er der grund til at være på vagt.
– Indgår der links i henvendelsen, så hold altid musen over linket først for at se, hvor linket i virkeligheden leder hen.
– Vedhæftede filer er en kendt metode til at plante skadelig software på computeren. Vær helt sikker på at vedhæftede filer er ægte, før du klikker på dem.
– Gennem app’en, Mit Digitale Forsvar, kan du løbende holde dig opdateret på digitale trusler og læse mere om, hvordan du sikrer dig selv bedst mod svindel og misbrug. Det er også muligt at tippe andre om eventuelle trusler, som du måtte støde på. App’en er udviklet i et samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden.
Er du stadig i tvivl, så kontakt afsenderen på anden vis og få verificeret, at henvendelsen er legitim. På den måde vil afsenderen også blive varslet om, at vedkommende kan være udsat for en eventuel virusinfektion eller kompromittering af eksempelvis en mailkonto.
