Studerende fra Plan, by og proces og Geografi skal bidrage til forskellige byudviklings-projekter i Roskilde Kommune. På tirsdag den 4. september er der semesterstart på Roskilde Rådhus, hvor kommunen vil fremlægge forskellige forslag til projekter.
De studerende kan fx arbejde med at skabe udvalgte musikalske frizoner i byrummet eller med at etablere nye idrætsfaciliteter i byen. De kan også arbejde med at implementere nye affaldsordninger i boligselskaber i byen eller med at udvikle en rullende ‘bogbus’.
Arrangementet er fra kl. 9.15 på Roskilde Rådhus – der vil være velkomst ved formand for Plan- og Teknikudvalget i Roskilde Kommune, Tomas Breddam, og dagens program bliver introduceret af Plan og Udviklingschef Vilfred Hvid.