Har du lyst til at arbejde med en bred portefølje af HR- og administrative opgaver? Så er du måske RUCs nye studentermedhjælper i HR. RUC HR søger nemlig en studentermedhjælper med start hurtigst muligt.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
RUC søger en studentermedhjælper, som kan bistå deres HR-partnere og HR-sagsbehandlere i deres daglige arbejde. Dine opgaver vil derfor spænde bredt under hensyn til enhedens aktuelle behov. Det vil bl.a. kunne være at hjælpe med besvarelse af konkrete henvendelser fra ansatte, bistå med håndtering af anmodninger om aktindsigt, udarbejdelse af ledelsesinformation eller mindre udviklingsopgaver.
Det er en forudsætning for stillingen, at du behersker dansk i skrift og tale på højt niveau, og at du har lyst til og er motiveret for at sætte dig ind i regler, procedure og praksis på HR-området. RUC ser også gerne, at du har gode kompetencer i engelsk, både skriftligt og mundtligt.
Om RUC HR
RUC HR er en afdeling i RUC Administration. De er 18 faste medarbejdere, 1 kontorelev samt 3 studentermedhjælpere, der beskæftiger sig med både drifts- og udviklingsopgaver. Deres fornemste opgave er at understøtte universitetets ledere i at håndtere universitetets personalemæssige opgaver, så man sammen kan skabe de bedst mulige vilkår for forskning, undervisning, formidling og administration på Roskilde Universitet. De har mange bolde i luften og lægger vægt på et uformelt og positivt kollegialt miljø og på at sikre et godt samarbejdsklima.
I RUC HR arbejder de primært ind i en partnerskabsmodel, hvor man har til opgave dels at rådgive ledere på institutter og i RUC Administration om personalespørgsmål, og dels at varetage alle HR-opgaver i disse enheder.
Mere information
For yderligere information om stillingen kontakt venligst teamleder Morten Meizner på 26 35 50 03 eller mmeizner@ruc.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid aftales i forhold til den enkelte med op til 15 timer ugentligt. Ansættelsen sker som studentermedhjælper i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende for at være ansat som studentermedhjælper.
De vil altid være fleksible i forbindelse med dine eksamensperioder, men forventer, at du kan yde en ekstra indsats på andre tidspunkter.
Ansøgning
Søg stillingen her.
Ansøgningen skal indeholde:
– Motiveret ansøgning
– CV
– Dokumentation for uddannelse
– Evt. bilag
Ansøgningsfristen er 11. august 2019.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos dem.