Journalistikken har det godt i Danmark, når man sammenligner dens vilkår med en række andre lande. Det viser en ny kortlægning af, hvordan førende nyhedsmedier i 18 lande udfylder deres demokratiske rolle. Kortlægningen er foretaget af medieforskere fra 18 lande, og resultaterne fremgår af 18 landerapporter, der offentliggøres i dag.
Danmark scorer sammen med Sverige og Storbritannien højest i en måling af demokratiske kriterier som informationsfrihed, mediepluralisme, journalistisk professionalisme og mediernes evne til at leve op til rollen som demokratiets vagthund. Det sker i projektet Media for Democracy Monitor 2021, hvor nyhedsmedierne er blevet målt efter kriterierne. Det er bl.a. de førende danske nyhedsmediers prioritering af undersøgende journalistik, deres uafhængighed af eksterne interessenter og en høj professionel standard, der sikrer Danmark en topplacering, viser den danske del af undersøgelsen. Men selvom Danmark scorer højt i undersøgelsen, er der en række områder, hvor det kunne gå bedre, vurderer professor Mark Blach-Ørsten, som har stået for den danske del af undersøgelsen sammen med kolleger fra Roskilde Universitet.
“Journalisters adgang til informationer hos offentlige myndigheder er blevet besværliggjort af offentlighedsloven. På baggrund af interviews i undersøgelsen står det klart, at den lov er en udfordring for journalistikkens rolle i demokratiet. Men mediebranchen har også selv en række udfordringer, som blandt andet omfatter manglende ligestilling både internt på arbejdspladserne og i kildebrugen. Endelig har mediebranchen gennem flere år været presset på økonomien. Det har COVID-19-pandemien ikke gjort bedre, og det påvirker i stigende grad det journalistiske arbejdsmarked,” siger professor Mark Blach-Ørsten.
Den danske undersøgelse er baseret på interviews med aktører i mediebranchen og analyse af rapporter og videnskabelige artikler.
Danmark adskiller sig
Derudover viser kortlægningen, at Danmark – modsat flere andre lande – ikke har en kontinuerlig monitorering af, hvordan nyhedsmedierne udfylder deres demokratiske rolle i forhold til bl.a. indhold og uafhængighed. Og så peger undersøgelsen på, at Danmark adskiller sig fra mange andre lande i den måde, man søger at fastholde det interne demokrati på hos nyhedsmedierne.
“I Danmark er der en stærk, men uformel tradition for at involvere journalister i redaktionelle diskussioner og beslutninger, men traditionen er altovervejende kun sikret gennem kultur og normer og ikke gennem nedskrevne regler og retningslinjer. I andre lande har man et større fokus på, at tingene også skal formaliseres. I det lange løb kan det være en skrøbelighed, at vi i Danmark undlader at få hævdvundne traditioner skrevet ned som retningslinjer for god kultur på arbejdspladserne,” siger professor Mark Blach-Ørsten.
Resultaterne fremgår af den danske landerapport, der fra i dag kan læses på projektets hjemmeside . Her kan man også læse landerapporter fra de 17 andre lande, der er en del af Media for Democracy Monitor 2021.
Udfordringer går igen
Projektet er koordineret af Josef Trappel, professor i mediepolitik og medieøkonomi ved Paris Lodron Universität Salzburg, Østrig, og han peger på, at visse udfordringer gør sig gældende i flere lande i undersøgelsen.
“De førende nyhedsmedier har ikke mistet deres betydning i det store hav af digitale medier. Tværtimod så er nyhedsmedierne stadig fyrtårne for demokratierne, men de har udfordringer med kønsbalancen og ejerskabskoncentration. Og så kan de ikke i samme omfang som tidligere sørge for journalisternes jobsikkerhed,” siger Josef Trappel.
At manglende ligestilling er et problem i alle landene i undersøgelsen, viser sig ved, at det er den enkeltindikator ud af 30 forskellige, der scorer lavest på tværs af alle lande.
Metoden bag undersøgelsen
Media for Democracy Monitor tager udgangspunkt i demokratiske kerneværdier som frihed, lighed og kontrol og oversætter dem til klassiske journalistiske funktioner i form af nyhedsmediernes informationsfunktion, forumfunktion og vagthundefunktion. Disse mediefunktioner er oversat til 30 indikatorer, hvor landene med afsæt i de førende nyhedsmedier blev tildelt fra 0 til 3 point i hver enkelt indikator.
Vurderingerne er sket på baggrund af interviews med journalister, redaktører og aktører fra mediernes brancheorganisationer samt analyser af data fra nationale og internationale rapporter og videnskabelige afrapporteringer.
Resultaterne viser, at landene fordeler sig i fire klynger: Bedst klarer Danmark, Sverige og Storbritannien sig, idet de tre lande hver især opnår omkring 80 pct. af den maksimale score på 90 point. Dernæst følger Finland, Holland, Tyskland og Canada, der opnår omkring 70 pct. af den maksimale score, og en tredje klynge med Island, Belgien (den belgiske region Flandern), Schweiz, Østrig, Italien, Portugal og Sydkorea, hvor landene scorer omkring 60 pct. I den fjerde klynge ligger Grækenland, Australien, Hong Kong og Chile, der opnår omkring 50 pct. af den maksimale score for de 30 indikatorer.
Præsentation af resultaterne
I forbindelse med offentliggørelsen af landerapporterne afholdes i dag, torsdag den 15. april, kl. 15 et webinar, hvor medieforskere fra universiteter i Østrig, Belgien, Island og Italien præsenterer undersøgelsen. Tilmelding til webinaret kan ske via dette link .
Media for Democracy Monitor er et fortløbende forskningsprojekt, der undersøger nyhedsmediers arbejde og betingelser i demokratiske lande. Den første rapport udkom i 2011 hos Nordicom , og Nordicom vil også i løbet af andet kvartal 2021 udgive en rapport, der bygger på komparative analyser af de 18 landerapporter.
Forskningsprojektet er støttet af The Dutch Journalism Fund og har hjemme hos Euromedia Research Group, hvorfra undersøgelsen er koordineret og ledet af professor Josef Trappel, Paris Lodron Universität Salzburg.
Det danske bidrag til undersøgelsen er lavet af medieforskere ved Roskilde Universitet: Professor Ida Willig, professor Mark Blach-Ørsten, lektor Eva Mayerhöffer og forskningskoordinator Rasmus Burkal.
