Oplev ”Roskildedrengen” Casper Phillipson i det anmelderroste LATE NIGHT SHOW.
Guldaldersalen danner ramme om et musikalsk one-man-show med masser af humor!
Vanvittigt vittig, brillant og charmerende! Caspar Phillipson tegner et skarpt og humoristisk billede af de udfordringer, han gennemlevede under pandemien i 2020 – og som alle vi danskere kan relatere til.
Et gennemmusikalsk show med et udvalg af Tom Lehrers gnistrende, morbide sange, hits fra Monty Python og andre kendte sange i coronaens skær. Undervejs inddrager Caspar Phillipson de seneste aktuelle nyheder og trækker tråde til den virkelighed dagens publikum står lige midt i.
Man går opløftet og glad fra teatret – for, som Caspar Phillipson afslutningsvis siger: ”Når man står i lort til halsen – så nytter det ikke noget at hænge med hovedet”.
Pressen skrev:
”Så varm anbefaling til dette ret ualmindelige show om noget så alment som krisen og kriser i vor fælles tilværelse – før, under og måske også efter Coronaen.”
Fem stjerner – Ulla Strømberg. Kulturkupeen
”Caspar Phillipsons jubilæumsforestilling Late Night Show på Posthus Teatret er et topprofessionelt, elegant og uhyre charmerende one man show, der spreder morbidt-morsomt lys over dette annus horribilis i Covid-19s skygge.”
Anne Liisberg. I Scene
Billetter købes på www.roskildeteater.dk.
Spillested: Guldaldersalen, Hotel Prindsen, Algade 13, 4000 Roskilde
Tidspunkt: søndag d. 14. november kl. 19.30
Af og med: Caspar Phillipson
Turneproducent: Louise Schouw
Varighed: ca. 1 time og 15 minutter uden pause