I april afrunder Roskilde Teater sæsonen 21/22 med tre formidable forestillinger. Gå ikke glip af tre morsomme modne kvinder i Maddiker, en talentfuld stjernebesætning i Frøken Julie og akrobatisk kulturudveksling i Tribe.

Maddiker

Et livtag med den modne kvinde

Sceneblog: ★★★★★ / Out & About: ★★★★★ / Berlingske: ★★★★ /

Jyllands-Posten: ★★★★ / Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥

Det er ikke let at blive gammel … Men alternativet er værre!

Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wölck står på scenen i en dramatisk stand up-forestilling, der kaster et uforfærdet og morsomt blik på den modne kvinde.

Nogle gange er det godt at huske på, at livet ikke er slut, før man er død. Der er både liv og glimt i øjet på de tre voksne kvinder på scenen, mens de hylder alderdommen og tør tale om både det svære og det smukke i livet – inden maddikerne får overtaget.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, 4000 Roskilde

Maddiker opføres den 2. april kl. 19:30

Køb billet

Frøken Julie

Stjernespækket og anmelderrost drama

Q28: ★★★★★★ / Børsen: ★★★★★ / Iscene: ★★★★★ / Kulturkupeen: ★★★★★ / Politiken: ♥ ♥ ♥ ♥

Midsommeraften. Solen står lavt på himlen. En erotisk og social magtkamp udspiller sig mellem adelsfrøkenen Julie og tjeneren Jean, mens kokkepigen Kristin lurer som tilskuer. Og inden morgenen gryr har det sensuelle spil fået fatale konsekvenser …

August Strindbergs verdensklassiker Frøken Julie har en stjernebesætning både på og bag scenen. Skuespiller Thure Lindhardt er debuterende instruktør, mens de skrå brædder indtages af Sonja Richter, Alban Lendorf og

Kitt Maiken Mortensen.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, 4000 Roskilde

Frøken Julie opføres den 5. april kl. 19:30 Introduktion kl. 18.30 ved anmelder og museumsinspektør Rikke Rottensten

Køb billet

Tribe

Dynamisk, rituel og poetisk danseforestilling

I Tribe mødes en gruppe med vidt forskellig kulturel baggrund. De danner en ny stamme, et folk med nye fælles værdier og ritualer. Det hele kommer til udtryk i et unikt akrobatisk sprog, der leger med tyngdekræften og bruger teknikker fra Electric Boogie, breakdance og nycirkus.

Tribe er en magisk og eksplosiv danseforestilling med syv

internationale performere. Forestillingen kan opleves af publikum i alle aldre og skubber grænserne for, hvad kroppens sprog kan udtrykke.

Spillested: Lynghøj Teatersal, Lynghøjen 107, 4000 Roskilde

Tribe opføres den 19. april kl. 19:30

Køb billet