Roskilde Synger åbner sommerens byparkskoncerter i Roskilde med fællessang og klassikere på plakaten.

Lange, lyse sommeraftener rimer på byparkskoncerter i Roskilde, og i år bliver den første koncert en oplevelse for folk i alle aldre. Temaet for den første af i alt fire koncerter i den gamle bypark er film- og sceneklassikere. Publikum er velkommen til at synge sammen med de optrædende kunstnere.

Når den første af i alt fire byparkskoncerter i Roskilde skydes i gang 5. juli 2016, er det med to rutinerede kvinder i front.

Roskilde synger stemningsbilledeLotte Heise er konferencier, og vil guide publikum igennem en skøn aften med et musisk tilbageblik på tidligere tiders store film-og sceneklassikere. Udover at være en fremragende entertainer, har Lotte Heise sit eget radioprogram på P2. Bravo – med Lotte Heise, hver lørdag aften, hvor hun deler ud af sin store viden og passion for opera.

Kirsten Siggaard kommer på scenen og optræder med kendte numre fra filmen og teatrets verden. Kirsten Siggaard har en lang karriere bag sig som sangerinde. Mest kendt er hun nok for sit store bidrag til Dansk Melodi Grand Prix, som hun har vundet intet mindre end tre gange.

En herrekvartet af de bedste professionelle sangere fra DR’s kor giver Lotte Heise modspil på scenen. De leder fællessangen, og giver muligvis selv et par numre.

En trio akkompagnerer fællessangen. Trioen består af tre professionelle musikere, og er sammensat af piano, kontrabas og trommer.

-Det er altid hyggeligt med byparkskoncerterne, som efterhånden er en gammel tradition her i Roskilde. Koncerten er med til at gøre Roskilde til et dejligt sted at bo og leve. Der er gang i den og altid fuld af musik om sommeren, siger Susanne Malmstrøm, der er bestyrelsesformand for Roskilde Synger.

Underholdning for børn
Børneunderholdningen foregår på pladsen foran Pipers hus, med den flotte Kulturbussen som centrum. De fire tirsdage kan børnene hygge sig med sjove aktiviteter i og omkring Kulturbussen i Byparken. Børneaktiviteterne begynder klokken 18:30 og kører frem til klokken 21:00. Børnene får mulighed for at opleve kunst og kreative aktiviteter.

Tirsdag d. 5. juli kan du møde Ballonkongen, der underholder med ballondyr og ballonshow. I Kulturbussen kan du lave kreative aktiviteter.

Byparkskoncerten den 5. juli starter kl. 19.30. Så kom men kom i god tid og tag gerne madkurven med. Der er underholdning for børnene i Byparken fra kl 18.30.

Koncerterne i Byparken arrangeres i samarbejde mellem Roskilde Synger, Gimle og Roskilde Kommune. Der er gratis entré for alle.

webflyer