Roskilde pulserede af sommerferiestemning, og Dit Roskilde havde kameraet med.
Sommeren summede i luften, og lyden af de glade unge mennesker forstærkede feriefornemmelserne. Bare det at gå gennem bymidten gav anledning til mange smil. Der var tid til hygge på cafeerne og på torvet. Hundene snusede til hinanden, blomsterne strålede, og tilbuddene lyste op i pink og gult.
Der blev selvfølgelig plads til et besøg hos vores alle sammens ostemand, Allan. Han var lige i færd med at lykønske en stolt student. Dit Roskilde ønskede også Mads tillykke med huen. Ja, de smukke unge mennesker – og så tilsat en ‘gamle Ole’.
Man kan kun være pjattet med Roskilde. Bare se på stemningsbillederne her…
Foto: ABW