Bygherreforeningen begrunder nomineringen:
– Roskilde Kommune har udvist en særlig stærk bygherreindsats i forhold til at skabe bæredygtig merværdi med sit byggeri til gavn for hele kommunen og dens borgere. […]
– Bedømmelseskomiteen er imponeret over, hvordan kommunen arbejder bevidst og ambitiøst med en formuleret ejendomsstrategi og bruger bygherrerollen aktivt for at skubbe på udvikling af byggeriet og implementering af verdensmålene. Det er inspirerende, hvordan Musiconområdet er anvendt laboratorium for at afprøve og udvikle metoder som efterfølgende kan komme samfundet til gode. Desuden flot, hvordan kommunen arbejder professionelt med mange typer af samarbejder og partnerskaber. Bl.a. er etableret tæt samasamarbejde med Roskilde Universitet og Golder om nye og meget omkostningsneutrale metoder til PCB-sanering på kommunens folkeskoler. Desuden fremhæves Roskilde Kommune også for at være en af de kommuner, som er kommet længst med at bruge FNs 17 verdensmål som omdrejningspunkt for deres arbejde.
Prisuddeling
Vinderen af Bygherreprisen 2019 skal findes blandt tre finalister, som alle har gjort sig bemærkede inden for årets tema: Bygherrer som akkumulerer viden og læring.
De to andre finalister er NREP og AG-Gruppen samt Himmerland Boligforening.
Vinderen kåres på Building Award 2019 den 7. november i København.
Om Bygherreprisen
Bygherreprisen uddeles hvert andet år for at hædre en bygherre, som i et eller flere byggeprojekter har udvist en særdeles god og professionel bygherreindsats og som formår at udleve en stærk vision og sætte en strategisk retning for sit byggeri.
Bygherreprisen uddeles af Bygherreforeningen sammen med Boligfonden Kuben.