Strømmen af flygtninge er faldet så meget, at Roskilde Kommune nu reducerer antallet af indkvarteringspladser kraftigt. Målet er at reducere kapaciteten med 123 pladser over to år. |
I løbet af de seneste måneder er tilstrømningen af nye flygtninge faldet markant. Udlændingestyrelsen har justeret antallet for 2017 fra 314 til 97 personer, mens antallet for 2018 forventes at blive 53. Derfor går kommunen nu i gang med at nedlægge nogle af de pladser, som bruges til indkvartering af flygtninge:
– Vi skal selvfølgelig undgå at betale for indkvartering, vi ikke skal bruge. Derfor begynder vi nu at nedlægge pladser, ligesom vi udskyder lejen af Kurhusets anden fløj, forklarer Bent Jørgensen, formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget. Ingen overkapacitet – Der er ingen, der pludselig bliver smidt ud af deres boliger: Vi nedlægger pladserne efterhånden, som borgerne flytter i permanente boliger eller også finder vi i god tid nye steder, de kan bo, ligesom vi også tager hensyn til familier, hvor børnene har skole og børnehave i nærheden, slutter Bent Jørgensen, skriver Roskilde kommune i en pressemeddelelse.
Det samlede antal flygtninge er dog højere, idet omkring hver tredje flygtning får familiesammenføring typisk med ægtefælle og et eller flere børn. HISTORIK:
|