Roskilde Jazz Days vender tilbage til havnen
Efter en succesfuld jazzfestival på Kunstsmedjen sidste år vender Roskilde Jazz Days tilbage tilhavnen. Festivalen kører fra torsdag 16. til søndag 19. juni i vores hyggelige jazztelt, som er opstillet mellem vandrerhjemmet og Paradis Is.
Et nyt musiksamarbejde – de unge spiller jazz
Musikbyen Roskilde har et spirende ungt jazzmiljø, som vi rigtig gerne vil understøtte. Derfor har Roskilde Jazz Days taget initiativ til et samarbejde med musikklasserne fra nogle af Roskildes uddannelsesinstitutioner, der starter festivalen torsdag 16. juni fra kl. 12.
Efter deres koncerter går det løs med professionelle orkestre, og vi skal høre lidt af hvert: Jazz, swing, lindy hop, soul, bigbands, crooner-jazz etc.
Der er i den grad noget at glæde sig til!
Der er gratis adgang til alle koncerter takket være støtte fra Roskilde kommune samt vores sponsorer og medlemskontingenter.