Verden over fejres i år 200-året for en af verdenslitteraturens allerstørste, den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij. Han blev født den 11. november 1821. Roskilde Domkirke deltager i fejringen med teaterstykke, foredrag og russiske bobler fredag den 12. november kl. 19.

Genfind lidt af den russiske stemning og ånden fra Fjodor Dostojevskijs verdensklassikere, i dette stærke sceniske værk, Et latterligt menneskes drøm, som er et af de mest gådefulde værker af den russiske forfatter. Skrevet i 1877 og stadig lige aktuel. Dostojevskijs unikke værk rummer en så overbevisende psykologisk sandfærdighed, han byder os at se ind i vore medmenneskers hemmeligste afkroge.

Akkompagneret af Adam Ørvad på akkordeon møder vi forkynderen – det latterlige menneske – i skikkelse af skuespilleren Viktor Melnikov. Han har overgivet sig til livets ligegyldighed, og i en drøm skyder han sig selv i hjertet. Et skud, der åbner døren til dødens rige og fører ham til paradis, hvor han får indsigt i sandheden om mennesket. En sandhed om, at vi alle er skyldige i menneskets forfald, og at vi kun bliver i stand til at elske og leve, når vi erkender denne skyld.

Kom og vær med til en begivenhed, der løfter ånden og rører hjertet.

Bestil billetter her: https://billetto.dk/e/roskilde-domsogn-fejrer-200-aret-for-dostojevskijs-fodsel-billetter-576370

Foto: Jesper Thode Larsen, Byportalerne.dk