Den nye butik, Room 28, på hjørnet af Algade og Lille Gråbrødrestræde åbner torsdag den 30. juli 2015. Butikken er opkaldt efter gadenummeret, Algade nr. 28, og alt inde i butikken er til salg – modetøj, hylder og lamper.
Det er to Roskilde-kvinder der har fået ideen på en fælles rejse, og de glæder sig til at kunne vise moderne og ungt modetøj frem, når dørene slås op torsdag. Ifølge de to nye butiksejere bliver stilen klassisk, med et twist af råt og feminint.