ROMUs besøgssteder har sommeraktiviteter for enhver smag.
Skolernes sommerferie er skudt i gang, og for mange børn betyder det gode stunder med voksne, der har lidt mere tid end i hverdagen. Måske er du sådan en voksen? Så har ROMU et væld af gode ideer til, hvad I kan lave.
I kan selvfølgelig besøge udstillingerne på helt normal vis. Men måske skal der lidt andet til? Måske vil I være med til at løse kongehallernes mysterier i Lejre? Eller måske kunne I tænke jer at lave jeres eget fiskegarn i Frederikssund? Kunne det være sjovt at prøve kræfter med blæk og kalligrafi i Sankt Ols Stræde i Roskilde? Eller måske lave jeres egen fan-t-shirt og få en familieomvisning på RAGNAROCK?
Muligheder er der nok af – også mange flere end dem, de kan nå at nævne her. Så kig godt efter og find det helt rigtige til jer.