DGI Stjerneløbet udvider med et retro cykelløb kaldet Roskilde Classico. På den selv samme dag, den 17. maj 2015, kan man nu retro cykle en rute med start og mål ved vikingeskibsmuseet.
Startskuddet går omkring kl. 9 og der vil være indregistrering i startområdet fra kl. 7. Alle deltagere skal være registreret senest kl. 8.45.
Ruten er blot 25 kilometer lang og der køres i samlet flok. For at skabe lidt hygge er der indlagt både kaffe og champagnestop på vejen. I modsætning til stjerneløbet, handler det ikke om at komme først på den flotteste nye cykel. Tværtimod skal du finde din gamle retrocykel frem og en tilhørende påklædning. Der uddeles præmier for flotteste cykel, påklædning og kørestil.
Læs mere og tilmeld dig her: http://classico2015.dk/tilmelding/
/Stine Amanda