REMA 1000 lancerede i december en opdateret version af Køb & Hent. Det skete som et led i udviklingen af konceptet, som skal gøre brugen og ikke mindst oplevelsen af funktionen mere brugervenlig. Det betyder, at funktionen fremover vil være at finde på shop.rema1000.dk fremfor i appen REMA 1000 Med Vigo.

Rema 1000 i Roskilde, Thomas, souschef. PR-foto

Tilbage i sensommeren søsatte REMA 1000 et Køb & Hent-koncept i fem testbutikker – heriblandt REMA 1000 på Ro’s Have 2 i Roskilde. Til at starte med kunne kunderne bestille varer i appen REMA 1000 med Vigo og afhente dem færdigpakket i butikken på Ro’s Have 2. Nu er konceptet blevet opdateret, og det betyder blandt andet, at funktionen for en stund er flyttet over på REMA 1000s onlineshop:

“Vi har siden slutningen af sommeren testet Køb & Hent i appen, og vores indtryk er, at kunderne synes godt om løsningen. Mange af vores kunder har brugt Køb & Hent flere gange, og især de kunder der handler stort ind, bruger ofte løsningen,” siger Mads Nersting, som er købmand i REMA 1000 på Ro’s Have 2 i Roskilde.

Formålet med opdateringen er at gøre REMA 1000s Køb & Hent-funktion meget mere brugervenlig. Derfor indeholder opdateringen en række nye funktioner, som skal gøre det enklere og smartere at bruge løsningen:

“Med opdateringen får kunden en SMS med link til at “tjekke ind” ved ankomst til butikken. Dette gøres med få klik, og derefter vil butikkens personale komme ud med varerne til kunden, uanset om kunden er i bil, på cykel eller gående,” siger Toke Pihl, som er ansvarlig for Køb & Hent i REMA 1000.

Med opdateringen er testbutikkernes mulighed for at håndtere flere ordrer blevet øget, og kunderne kan nu fremover afhente deres varer mellem kl. 12 – 18 alle ugens dage. Det skal gøre konceptet meget mere kundevenligt, og Køb & Hent med REMA 1000 koster kun 25 kroner – uanset hvor meget man køber.

REMA 1000 tester i øjeblikket sit bud på et Køb & Hent-koncept i fem af discountkædens 362 butikker, mens yderligere fire butikker kobles på forsøget i starten af 2023.

Kilde.