Hvor der tidligere lå parkeringspladser ved Ro’s Have, er der nu på rekord tid opført en stor bygning, som snart åbner som Rema 1000. Det bliver Roskildes første af slagsen, og den er indrettet så handicapvenligt som muligt. Der er nemlig fra starten taget højde for handicapvenligheden, idet butikken er designet med nem adgang, brede gange, god lyssætning til svagtseende, og teleslynge til de svagthørende.
Købmanden Kim Torpegaard glæder sig derfor af flere grunde til at åbne butikken i Roskilde, som ligger på Elisagårdsvej, den 10. december 2015.