Rabalderstræde – Musicons hovedstrøg og eventgade – er med sin anden etape nu næsten helt færdig og byggemodnet. Åbningen af Rabalderstræde bliver markeret på Rabalder15 festivalen lørdag den 29. august med en åbningstale af borgmesteren kl. 12.15.

Rabalderstræde åbner som en såkaldt ’Shared space’ gade, som er en gågade hvor der også må køre biler.

Med 3 forskellige pladser til ophold og leg undervejs mellem Pulsen og Havstensvej, ligger Rabalderstræde nu som et indbydende hovedstrøg til håndtering af færdsel, store og små events og dagliglivet på Musicon.

Rabalderstræde har fået et belysningsanlæg, der kan understrege gadens forskellige rum fx i forbindelse med arrangementer. Gaden er også klar til at håndtere regnvandet på overfladen og lede vandet til kanalen og bassinerne i Rabalder Parken.

Sidegaden Lydmuren er også færdig som del af det samlede eventrum ’Kvantespringet’. Lydmuren har fået kraftige strømudtag og vand- og kloakforbindelser for de helt store events. Det er sket i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden.

De sidste elementer af anlægget – det øverste lag asfalt og alle træerne, buskene og blomsterne – kommer til i løbet af sensommeren og efteråret.

Fakta
Rådgivende ingeniør: COWI A/S
Arkitekter: Lydmuren – COWI A/S
Rabalderstræde – Dulldays, GHB Landskab, LIW Planning, og SLA
Lysdesign: Arkitekter i samarbejde med COWI A/S og Jesper Kongshaug
Entreprenør: Arkil A/S
Fonde: Lokale- og anlægsfonden har støttet Lydmuren som del af eventrummet ’Kvantespringet’.
Samlet anlægssum 22 mio. kr.
rabalderstræde1

rabalderstræde2

rabalderstræde3

rabalderstræde4

rabalderstræde5