På hotel og konferencecenter Skjoldenæsholm, ikke langt fra Roskilde er påbegyndt et nyt tiltag- Skabelse af et center for udvikling og processer.
Det er herregården Skjoldenæsholm med Susanne de Neergaard der har sat herregårdens brandstation og vognport til rådighed for at skabe centeret White Wall Skjoldenæsholm der centre sig omkring 19x 5 meter hvid væg hvor udviklingsgrupper med eller uden facilitator kan slå stregerne for en virksomheds fremtid.
Der findes ikke lokaliteter som deres påtænkte center selvom Pixar studios, Fosters and Partners (verdenskendt arkitektfirma) og nogle af de bedste danske film netop er skabt via den metode- med visuelt overblik.
White Wall Skjoldenæsholm vil færdigetableret give rum til dé skabende kunstarters udøvelse, kunst- og forretningsudvikling, bringe kunst, kultur og oplevelser til lokalområdet, samt trække internationale skabende kunstnere, projektudviklere og udøvere fra hele Danmark og udland til vores skønne egn for at give rum til
udvikling af kunst, af projekter og processer.
Bag dette projekt står Jens Arentzen.
Jens Arentzen er entreprenør, udvikler og katalysator for mennekser, organisationer og projekter. Han holder mange bolde i luften og koncentrere dem til værdiskabende resultater. Han er skattet rådgiver, konsulent, underviser, foredragsholder, prisbelønnet skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter.-og så kender vi ham alle fra Danmarks elskede tv-serie Matador.
I anledning af den kommende støttefestival (vedhæftet program) til etablering af projektet White Wall inviterer Foreningen White Wall Skjoldenæsholm til reception.
De kommende måneder afholdes der en række arrangementer til utroligt billige priser, hvor al indtjening går ubeskåret til foreningens etablering af White Wall Skjoldenæsholm, som får til huse i den gamle brandstation og vognport på Skjoldenæsholm.
• Mød stifterne af projektet og hør deres tanker og idéer om værktøjerne til skabelse og få et glas af årets champagne.
• Bliv klogere på, hvordan centret kan berige både lokalområdet, kunsten og det innovative Danmark.
• Bliv inspireret af de arrangementer, som afholdes i løbet af støttefestivalen. Du kan naturligvis tilmelde dig et eller flere af disse til receptionen.
• Få information om, hvordan du kan blive en del af projektet og være med til at skabe et nyt innovativt center.
I kan læse mere om projektet på hjemmesiden her. Vil I høre mere om projektet, eller have en chat med manden bag er I velkommen til at ringe til 40434520.