Sara Trummer Hansen, 15 år, har i denne uge været i skolepraktik hos Dit Roskilde. Sara har et ønske om at uddanne sig til journalist, og så er det da oplagt at hun tager med på tur sammen med vores fotograf, Anne Beth Witte.
Sara fortæller: I dag besøgte vi Ragnarock Museum, og jeg har aldrig været her før. Jeg blev overvældet af de mange indtryk, for her er stedet med fed musik og vilde farver. Det drager dig med gennem de uforglemmelige tider, hvor musikken og ungdommen har flyttet grænser og påvirket samfundet.
Du kan gå blandt plakater, armbånd, billetter, bannere, billeder, telte, merchandise, film- og lydklip – og du vil vil opleve at festen ikke slutter her. Det giver dig et nyt syn på ikke mindst Roskilde Festival. Helt ærlig, hvis du elsker musik, larm og ballade, så er Ragnarock i hvert fald besøget værd.
Se Saras billeder her. Vil du vide mere om Ragnarock, så klik dig videre her. Du går en vild oplevelse i møde. GLÆD DIG!