POWER METAL-LEGENDER OG TALENTER FÅR EGEN FEST I ROSKILDE Der er godt nyt til alle power metal-fans – Gimle danner i april 2023 rammen om det nok første rendyrkede power metal-event på dansk jord. EPIC FEST – CHAPTER 1: DAWN OF THE DRAGON AGE byder på både stilskabende internationale legender og nye danske talenter i de døde kongers by.

14.- 15. april 2023 bliver en weekend, som fans af melodisk, episk power metal har ventet længe på i Danmark!

På disse dage åbnes portene nemlig til det første storslåede kapitel i Danmarks nye power metal-univers EPIC FEST på Gimle. Præsenteret i samarbejde med Nightcrawler Management og The Fire That Burns-podcasten.

Under navnet DAWN OF THE DRAGON AGE er det med stor stolthed, at vi nu kan løfte sløret for programmet til denne første udgave af EPIC FEST.

For det er i sandhed nogle af de helt, helt store helte og stilskabere, vi kan præsentere på dette første år. Majestætiske Blind Guardian kommer omsider til Danmark og headliner EPIC FEST med et sjældent dansk show. Det gør de side om side med co-headlinerne italienske Rhapsody Of Fire og svenske Dream Evil. Svensk bliver det også med Dragonland, der spiller et af deres få eksklusive liveshows på EPIC FEST. Og så skal vi naturligvis heller ikke snydes for det danske. Her er der blevet plads til både debuttanter og legender. Lastera spiller et af deres første liveshows og Iron Fire bringer de helt klassiske power metal-slagere til Roskilde.

Læs mere om EPIC FEST – CHAPTER 1: DAWN OF THE DRAGON AGE her og se programmet for fredag d. 14. april her og lørdag d. 15. april her.

Billetsalget starter fredag d. 3. juni kl. 10.00, men som abonnent på Gimles nyhedsbrev, kan du købe billetter i pre-sale fra torsdag d. 2. juni kl. 10.00 via følgende links:PARTOUT FREDAG D. 14. APRIL LØRDAG D. 15. APRIL

ILD I GILDEN ER TILBAGE!

Ild i Gilden er Roskildes uformelle akustiske folkefestival. For fjerde gang afholdes der på Gildesgård i Kamstrup tre dages hyggelig festival for op til 800 deltagere i alle aldre. Her kan man nyde lækre måltider og økologiske fadøl i små hyggelige hjørner og kroge, mens nordens dygtigste folkemusikere indtager de to scener. Oplev alt fra fænomenale koncerter til øl-yoga, ublu fortællinger og danseworkshop.

Der lægges op til bålhygge, jams, picnic-stemning og generel uformel hygge i solen med hele familien.

Se programmet og køb billet her.

Ild i Gilden afholdes d. 3.-5. juni på Kamstrupvej 60, 4000 Roskilde og Gimle er stolt medarrangør.

Foto: Nanna Andreasen

VIND 2 BILLETTER TIL HERSLEV UNDER ÅBEN HIMMEL

Temperaturen stiger, solen bryder frem og jakkerne bliver på knagerne. Det er snart sommer og der er kun lidt over to uger til, at vi inviterer til Herslev Under Åben Himmel; en ny festival med lokal og ærlig mad fra Fjordlandet, musik fra danske talenter og spændende talks. Festivalen præsenteres af Herslev Bryghus i samarbejde med Gimle.

Ideen med festivalen er at åbne vores rammer op og være vært for en oplevelse, hvor vi præsenterer kvalitet og en kompromisløs tilgang til håndværk og talent. Det er mødet med vores øl, med musikken, maden og meningerne, som vi ønsker at sætte i scene, for at se, hvad der kan gro, når vi sætter det i det rigtige lys og slipper det fri under åben himmel.

Vind 2 partout-billetter til festivalen ved at svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvor afholdes Herslev Under Åben Himmel? A) På Herslev Bryghus B) På Gimle C) I Byparken

Send dit svar til konkurrence@gimle.dk, så trækker vi lod blandt alle rigtige svar onsdag en 8. juni kl. 12.00. Vinderen får direkte besked.

03.06 JUNKYARD DRIVE TANKEN

Køb billet her »

04.06 PSYCHED UP JANIS TANKEN

Køb billet her » – FÅ BILLETTER!

04.06 MATHIAS HEISE QUADRILLION // DAWN JOSEPH (UK) PLÆNEN VED SKADEMOSEGÅRD

Køb billet her »

09.06 JULIE MARIA – UNDER RADAREN BJÆLKELOFTET I DOMUS FELIX, LEJRE

Køb billet her »

Copyright © 2022 Gimle, All rights reserved. Du modtager denne mail fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Du kan framelde dig igen nederst i denne mail.

Our mailing address is:

Gimle

Helligkorsvej 2

Roskilde4000

Denmark