Der er stor optimisme på den gastronomiske scene i Roskilde, ikke mindre end 11 restauratører, deltager i årets RO:KOST Madfestival, som traditionen tro gennemføres i uge 41. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.

Restauratører har valgt at gennemfører den traditionsrige madfestival RO:KOST i uge 41, på trods af de begrænsninger Covid-19 ligger på antal pladser i de deltagende restauranter. Til gengæld er antallet af restauratører udvidet i år.

For første gang i 7 år vil der være en prisstigning til kr. 295,- pr. billet, grundet Covid-19´s restriktioner med større afstand, vil der blive udbudt et mindre antal pladser end tidligere, men vi er sikker på, at gæsterne også i disse tider vil bakke op om de lokale restauranter. Sidste år blev der på kun 20 minutter udsolgt på flere af restauranterne, så der er rift om pladserne.

Mad og madkultur spiller en større rolle i den grønne omstilling, vi kan alle gøre en forskel ved at vælge lokale råvarer, spise måltider med jordforbindelse, og det er budskabet bag Roskildes Madfestival RO:KOST.

Igen i år hylder vi Roskildes skønne restauranter, vi ønsker at sætte fokus på værdien af, at spise bæredygtigt og lokalt, flere af restauranterne har været med i alle 7 år hvilket vi er super glade for.

Vi byder selvfølgelig med lige så stor glæde nye restauranter velkommen og i år har Scandic Roskilde Park valgt at deltage i RO:KOST Madfestival 2020.

”Vi deltager i RO:KOST fordi vi gerne som hotel og restaurant vil støtte op omkring dette spændende event, så flere i fremtiden overvejer Roskilde når de skal ud og spise. Det er jo virkelig inspirerende at se de mange kreative tiltag, der kommer ud af RO:KOST. Samtidig vil vi gerne slå et slag for at tænke de danske hotelrestauranter ind, når man skal ud og spise, da der er mange gode madoplevelser at hente her. Det gør man en del i udlandet, mens vi i Danmark er lidt mere forsigtige på dette punkt,” udtaler Ole Høgh, General Manager, Scandic Roskilde Park.

Vi er sikre på at gæsterne vil bakke op om madfestivallen igen i år. 87% af gæsterne fra sidste år siger, at det er meget sandsynligt, at de deltager i næste års RO:KOST Madfestival. ”godt koncept, hvor man bliver opmærksom på lokale råvarer, og måske besøger en restaurant, man ellers ikke ville besøge” er et af argumenterne fra gæster som har deltaget i RO:KOST tidligere. ”Så, vi glæder os til at præsentere de 11 restauranter som deltager i årets RO:KOST Madfestival,” siger projektleder Tina Testrup fra VisitRoskilde/Erhvervsforum Roskilde som er arrangør og markedsfører madfestivalen.

Det er første gang jeg er projektleder på RO:KOST, ”Jeg kan mærke, at restauranterne glæder sig til uge 41, og har i den grad oplevet positive, iderige og engagerede ildsjæle hos restauranterne. Restauranterne mødes og taler sammen, finder fælles udviklingstiltag. Det netværk og samhørighed der opstår når restauranter mødes som ”kollegaer” skaber et fællesskab, hvor restauranter nu henviser og anbefaler hinanden, udveksler erfaringer om de lokale producenter. På den måde en værdikæde som bliver stærkere og stærkere.

Med udgangspunkt i støtter man lokalt, støtter man den lokale økonomi, hvilket smitter af på de lokale producenter, og generer omsætning for alle,” siger Tina Testrup.

I år deltager 11 restauranter

Comwell Roskilde, Restaurant Herthadalen, Herslev Bryghus, Restaurant Mumm, Pipers Hus, Raadhuskælderen, Store Børs, Restaurant Upstairs, WHY Food and Cocktails, Grundsmag og Scandic Roskilde Park.

RO:KOST Madfestival løber af stablen i uge 41 fra 5-11 oktober billetter bliver sat til salg d. 14. september 2020 kl. 10.00 www.rokost.nemtilmeld.dk En billet inkl. To retter med mindst fem lokalt producerede råvarer for 295,- kr.

Restaurant Store Børs har egen urtehave, og her er Lars Gøtzsche Wortmann ude og plukke urter i dagens anretning. Pressefoto.