Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2025/05/19 til 2025/05/27.
Butikstyveri – Københavnsvej, Roskilde
Kl 18.04 kørte politiet til et supermarked, hvor personalet havde stoppet to mænd der havde stjålet fødevarer og undertøj. Der var tale om to rumænske mænd på 23 og 21 år med bopæl i Lejre-området. De blev sigtet og erkendte.
Fyrværkeri antændte carport – Æblehaven, Roskilde
Kl. 19.08 modtog politiet en anmeldelse om, at der var ild i taget på en carport. Politi og brandvæsen kom frem til stedet og fik slukket ilden. I carporten holdt to biler parkeret, som blev beskadiget af ilden. Et vidne udpegede en 14-årig dreng, som var blevet set affyre et bomberør, og drengen blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven. Han kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.
Lørdag-søndag
Færdselsuheld i vådt føre – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl 13.10 mistede en 47-årig kvinde fra Roskilde herredømmet over sin bil, da hun var på vej ad motorvejen. I det våde føre akvaplanede bilen og havnede på tværs af den ene vognbane, hvor den blev ramt af en anden personbil ført af en 50-årig mand fra Holbæk. Alle involverede slap dog uden alvorlige personskader.
Kl 15.52 gik det galt igen, da en 64-årig mand fra Odsherred mistede herredømmet over sin bil på grund af vand på kørebanen og ramte ind i autoværnet. Han blev tilset af ambulancen men slap også fra uheldet uden alvorlige skader.
Knallert på motorvej – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 00.59 standsede politiet en 21-årig mand fra Albertslund, der arbejdede som pakkepost og på en firma-knallert var på vej mod vest ad motorvejen. En anden trafikant bemærkede knallerten og fik den standset i nødsporet indtil politiet kom frem til stedet.
Et døgn tidligere – natten mellem fredag og lørdag kl. 01.26 modtog politiet også en anmeldelse om, at en knallert fra et pakkepostfirma var kørende på Holbækmotorvejen i vestgående retning med en hastighed på ca. 60 km/t. Det lykkedes dog ikke politiet at få fat i denne knallertfører, som kørte på en knallert fra samme pakkepostfirma, som den 21-årige fra Albertslund.
Mand i militærtøj skabte utryghed – Bueager, Dåstrup, Viby Sj. – Roskilde
Kl. 10.48 indgik anmeldelse om, at en mand iført militærtøj skabte utryghed i nærheden af en skole. Da skolens personale tog kontakt til manden, havde han ingen god forklaring på, hvad han lavede der. Han blev opfarende og skubbede til personalet, som tilkaldte politiet.
En patrulje kørte til skolen, hvor de anholdt en 38-årig mand fra lokalområdet. Han satte sig kraftigt til modværge under anholdelsen og måtte pacifiseres. Under anholdelsen sparkede han de to betjente, så de kom lettere til skade. Den 38-årige blev sigtet for vold, og blev taget med i detentionen, da han var spirituspåvirket. Han blev løsladt næste morgen, og blev tilbudt behandling i det psykiatriske system. Politiet følger i dag om med skolen, om der er behov for et tryghedsbesøg fra lokalpolitiet.
Parkering afslørede narko – Låddenhøj, Roskilde
Kl 01.10 lagde en patrulje mærke til, at en personbil holdt mærkeligt parkeret. I bilen sad 32-årig mand fra Roskilde og en 22-årig kvinden uden kendt bopæl. Manden havde blod om næsen og patruljen fik derfor mistanke om, at der kunne være tale om indtagelse af stoffer. På manden blev fundet mindre mængde kokain og kvinden en smule hash.
Søndag-mandag
Påvirket bilist – Holmevej, Veksø, Roskilde
Kl 10.37 blev politiet tilkaldt til en varebil, der var kørt ud på en mark ved et uheld. Patruljen kunne konstatere at føreren, en 24-årig mand fra Albertslund, lugtede af alkohol. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel og taget med på politistationen til udtagning af blodprøve. I hans bukser blev desuden fundet en mindre pose hvidt pulvet, som nu skal undersøges, så det kan afgøres, om manden havde narko på sig.
Røveri ved station – Jernbanegade, Roskilde
Kl 02.43 blev en 21-årig mand fra Slagelse passet op i tunnelen under Roskilde Station af to ukendte drenge og en pige, som skubbede til ham og fratog ham hans adgangsarmbånd til en bar i området. Yderligere en dreng kom til stedet og de fire fik truet den 21-årige til at give sine cigaretter og snus fra sig og til efterfølgende at gå ind i kiosken og købe nogle øl til de truende unge, hvoraf den ene kvitterede med at kaste en dåseøl i ansigtet på den 21-årige. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.
Lørdag – søndag
Sigtet for at tisse på gaden – Roskilde
Patruljerne der var tilstede i nattelivet i Roskilde lørdag aften sigtede en 24-årig mand fra Høje Taastrup, to 19-årige unge mænd fra Hvalsø samt en 19-årig ung mand fra Hedehusene for at tisse på gaden ved hhv Klostermuren, Algade og Jernbanegade. Det koster 1000 kroner i bøde.
Søndag – mandag
Indbrud i Perioden
Parkvej, Viby Sj.