Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2024/11/06 til 2024/11/19.
Butikstyveri – Trekroner Centervej, Himmelev, Roskilde
Kl. 18.04 blev en 46-årig kvinde uden fast bopæl sigtet for butikstyveri af varer til en værdi af 344,50 kr., og hun blev tilbageholdt af butikspersonalet. En patrulje kom frem til stedet, og kvinden blev anholdt, da hun optrådte aggressivt og ikke efterkom politiets anvisninger. Kvinden var frihedsberøvet i 2,5 time, inden hun blev løsladt. Hun kan forvente at høre mere fra politiet i forhold til sigtelsen for butikstyveri.
Kørte uden kørekort – Vindingevej, Roskilde
Kl 20.23 ville en af politiets hundepatruljer se nærmere på en personbil inde på en p-plads, men da føreren fandt ud af, at han var blevet genstand for politiets interesse, så undløb han sammen med en anden fra bilen. Ved at søge i området fandt patruljen frem til i alt fire unge mænd som alle nægtede at have været fører af bilen. Og da politifolkene så nærmere på bilen, så fandt de overraskende nok en sovende ung mand i bagagerummet. Der var tale om i alt fem unge på 15-17 år fra Tune-området. Til sidst kom yderligere en ung mand tilbage til stedet af egen drift og han erkendte, at han havde ført bilen. Der var tale om en 16-årig dreng fra Tune. Han blev sigtet for at have kørt bilen uden førerret.
Tumult og knivlov – Hestetorvet, Roskilde
kl. 17.39 fik politiet anmeldelse om tumult mellem to mænd, der stod ved kirkemuren på Hestetorvet i Roskilde. En patrulje kørte til stedet, hvor de traf en 48-årig mand fra Tyskland, men den anden mand havde forladt stedet. Ingen var kommet noget til, men den 48-årige blev fundet i besiddelse af en hobbykniv og en urtekniv, som han ikke have et anerkendelsesværdigt formål til at besidde. Knivene blev taget fra ham, og han blev sigtet for at overtræde knivloven, og kan forvente en bøde i sagen.
Tyveri fra varevogn – Ved Ringen, Roskilde
Kl 01.40 fik politiet anmeldelse om at to personer var ved at stjæle værktøj fra en varevogn. Da patruljen ankom så de en person stikke af fra stedet. Det lykkedes politifolkene at løbe ham op og anholde ham. Den anden person forsvandt fra området. I en bil i nærheden blev der fundet en større mængde værktøj. Togtrafikken omkring Roskilde blev kortvarigt standset, mens politiet søgte efter den forsvundne mand.
Den anholdte, en mand på 25 år fra Helsingør, sidder fortsat anholdt og der efterforskes videre i sagen.
Udlæningekontrol på hotel – Roskilde
Kl 09.30 var politiets udlændingeafdeling forbi et hotel i Roskilde. Der blev truffet fem udenlandske statsborgere, der arbejdede på stedet. Tre af dem havde ikke taget deres arbejds- og opholdstilladelse med og kunne derfor ikke fremvise den. Politiet kontaktede derfor udlændingemyndighederne, der kunne oplyse, at alle havde tilladelse til at arbejde og opholde sig i landet.
Uro i nattelivet – Jernbanegade, Roskilde
Kl 23.51 anmeldte dørmændene fra en bar, at flere berusede unge mænd havde truet med at stikke dørmændene ned. Politiet runderede i området men fandt ikke personerne bag truslerne.
Kl 01.50 blev en 20-årig mand fra Herlev frihedsberøvet, da han var opfarende og konfliktsøgende. Trods flere advarsler fra politiet, valgte han ikke at forlade området, og han blev derfor taget med i detentionen.
Kl 02.36 måtte politiet hjælpe på en bar i området, hvor dørmændene flere gange havde bedt to 18-årige unge mænd fra Tølløse- og Høng-området om at gå fra stedet uden at de efterkom det. Politiet sørgede for, at de forlod området.
Kl 02.38 standsede politiet i Algade en personbil ført af en 33-årig polsk mand, da der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Han havde ikke kørekort med, og blev derfor også sigtet for dette. Manden medtaget til blodprøve.
Indbrud i Perioden
Bistrup Alle, Roskilde
Frederiksborgvej, Roskilde
Bregnevej, Roskilde