Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2024/05/29 til 2024/06/11.

Brand i lejlighed – Parkvej, Viby Sj., Roskilde

Kl. 16.45 anmeldte en 47-årig kvinde, at der var opstået brand i hendes lejlighed. Brandvæsnet kom frem og fik slukket branden, der var opstået fra nogle kogeplader. Beboeren havde placeret nogle forskellige madvarer og en taske oven på kogepladerne, og det var disse, der var blevet antændt. Den kvinden havde forladt køkkenet for at ordne noget vasketøj, og da hun kom retur, var der kraftig røgudvikling. Den kvindelige beboer samt en anden beboer blev kørt til sygehuset, da de var blevet udsat for en del røg. Brandvæsnet fik luftet ud på stedet.

Cyklist stødte sammen med lastbil – Brordrupvej/Sverregårdsvej, Gadstrup – Roskilde

Kl. 18.02 fik politiet anmeldelse om, at en cyklist var blevet væltet efter at have ramt hjulet på en lastbil med påhængsvogn, der kørte ad Brordrupvej mod nord. Chaufføren, en 80-årig mand fra Roskilde Kommune, opdagede først sammenstødet, da cyklen røg ind under et baghjul. ¨

En kvindelig fodgænger mødte den udenlandske mand, der kom gående langs vejen, men kunne ikke kommunikere med ham. Hun ringede 112, da han var kommet til skade.
Cyklisten, en 46-årige mand fra Polen, blev bragt til sygehuset med alvorlige, men ikke kritiske skader. Han skal senere afhøres med tolk for at afklare, hvor han kørte da uheldet skete. Cyklen blev totalskadet og lastbilens baghjul fik skader, så den ikke kunne køre videre. Politiet optog rapport om uheldet.

Efterladte ting på badebro vakte bekymring – Fiskervejen, Veddelev, Roskilde

Kl. 09.02 ringede en bekymret borger, som havde fundet et håndklæde, et par badesandaler og en mobiltelefon efterladt ved en badebro i Veddelev. Tingene havde også ligget der tidligere på morgenen, og var stadig ikke blevet hentet, hvilket vakte bekymring for en mulig badeulykke.

Ingen personer i området havde ifølge anmelderen set nogen på broen, og politiets indsatsleder kørte til Veddelev for at undersøge sagen. En drone blev sat i luften for at søge over vandet, men der blev ikke fundet nogen personer langs kysten.

Tingene lå ikke tæt sammen, og det kunne ikke med sikkerhed afklares, at det var samme person, der havde lagt dem der. Havnefogeden kunne fortælle, at der dagen i forvejen havde været mange badegæster.

Politiet fandt frem til telefonens ejer via teleselskabet. Telefonen viste sig at være blevet tabt, så ingen grund til bekymring i den anledning. Ingen personer blev meldt savnet og omkring middag indstillede politiet eftersøgningen.

Lugt fra kloak i forbindelse med arbejde – Roskildevej, Hvalsø – Lejre

Kl. 18.16 fik politiet anmeldelse om, at der var kommet en mistænkelig gaslugt fra kloakken på et plejehjem i forbindelse med kloakarbejde uden for. Politi og brandvæden kørte til stedet, hvor sagen blev undersøgt nærmere.

Beboerne på plejehjemmet blev flyttet væk fra det lokale, hvor lugten var, mens lugten blev undersøgt. Kloakerne var under renovering, hvor der skulle foretages en strømpeforing, som havde givet den mistænkelige gaslugt.

Ambulancer blev tilkaldt til at tjekken beboerne og personalet på plejehjemmet. En person blev kørte til tjek på sygehuset. Politiet var færdige på stedet omkring kl. 21.00. Brandvæsnet luftede ud, og arbejdstilsynet blev orienteret om sagen.

Påvirket bilist – Bistrupvang, Havdrup – Solrød

Kl. 15.27 anmeldte en borger, at en bilist førte sin bil på en usikker måde og ved høj fart. Politiet fik kort tid efter kontakt til bilisten, der fremstod påvirket. Manden blev sigtet for narkokørsel og fik udtaget en blodprøve. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Påvirket bilist – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 08.20 modtog politiet en anmeldelse om en slingrende bilist på motorvejen. En patrulje kunne kort tid efter anholde og sigte en 43-årig kvinde fra Dragør for kørsel i påvirket tilstand. Da der var et mindreårigt barn med i bilen, lavede patruljen en underretning til kommunen i forbindelse med sagen. Kvinden fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Påvirket bilist – Østre Ringvej, Roskilde

Kl 20.18 standsede politiet en 37-årig mand fra Roskilde, da der var mistanke om, at han var påvirket. En narkometertest viste, at mande var påvirket af kokain og desuden kørte han uden at have gyldig førerret. I bilen desuden fundet en kniv, så ejeren er også sigtet efter knivloven.

Røveri – Algade, Roskilde

Kl. 23.52 anmeldte et familiemedlem til en 18-årig mand, at han var blevet udsat for røveri. Den 18-årige var blevet passet op af to mænd, der gav ham besked på at følge med ind i en gård. Den 18-årige blev i gården truet til at aflevere sit dankort og sin telefon samt kode til dankortet. De to mænd forlod stedet med den 18-åriges ejendele og sagde til ham, at han skulle blive på stedet i et stykke tid, hvilket han efterkom. Efterfølgende løb den 18-årige hjem til et familiemedlem og slog alarm. Politiet forsøgte efterfølgende at finde frem til de to gerningsmænd i området, desværre uden held.

Begge mænd beskrives som: 185-190 cm høj, brun i huden, havde skæg, talte tysk og engelsk og iført sort tøj..

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har oplysninger i sagen, eller som har set de to mænd i området. Kontakt os på 114.

Ulovlig kontakt til indsatte – Jernbanegade, Roskilde

kl. 14.48 kunne politifolkene i Roskilde høre råben til og fra arresten, som ligger ved siden af Politigården. En hurtig betjent løb til stedet, og flere betjente fulgte efter. De traf flere personer, hvoraf den ene, en 26-årig mand fra Roskilde blev sigtet for at sætte sig i forbindelse med indsatte i arresten.

Uro i nattelivet Roskilde

Kl. 23.54 opstod tumult imellem to spirituspåvirkede mænd foran stationsbygningen, hvor en 44-årig mand fra Lejre Kommune blev tildelt en lussing og et spark af en 26-årig mand fra Polen. Den 26-årig mand blev anholdt og sigtet for vold. Den 44-årige blev tilset i ambulance, men var ikke kommet noget alvorligt til. Den forurettede endte med at overnatte til afrusning i detentionen, da han ikke kunne tage vare på sig selv.

Kl. 00.44 blev en 17-årig ung kvinde fra Greve kortvarigt anholdt af en hundepatrulje, da hun i spirituspåvirket tilstand råbte ukvemsord efter patruljen, der stod og arbejdede foran en beværtning på Hestetorvet. Den unge kvinde nægtede at følge patruljens anvisninger, og hun blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Hun blev løsladt på stedet, hendes mor orienteret.

Kl. 00.48 blev en 17-årig ung mand fra Sverige var meget fuld, højtråbende og konfliktsøgende på Hestetovet. Også han måtte sove rusen ud i detentionen og kan forvente en bøde.

Kl. 00.57 var det en 17-årig ung mand fra Greve der blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden på Hestetorvet, da han i sin fuldskab råbte af patruljen og nægtede at forlade stedet. Han mor blev ringet op og hentede ham på politistationen, og vil senere få en bøde.

Lørdag kl. 15.42 fik politiet anmeldelse om en voldssag begået i tunellen på Roskilde Station ved stationscentret lørdag morgen kl. 04.18. En 22-årig mand fra Frederikssund var blevet passet op af en gruppe på flere personer, som havde slået og sparket ham. Han søgte efterfølgende skadestuen, men han var ikke kommet noget alvorligt til. Politiet efterforsker nu sagen og gennemgår de tryghedsskabende kameraer på stedet. Vidner, som har bemærket overfaldet i tunellen og ved en elevator bedes ringe til politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Lørdag-søndag

Ældresvindel – Tune, Greve og Roskilde

Kl. 18.13 anmeldte en 85-årig kvinde, at hun var blevet franarret dankort, kode og smykker. Hun var tidligere blevet ringet op af en mand, som overtalte hende til at udlevere sine værdier til en mand, der var dukket op på hendes adresse i Tune. Kl. 17.25 var der hævet 2000 kr. fra hendes dankort fra en hæveautomat i København.

Kl. 18.46 fik politiet anmeldelse om, at en mand kl. 16.30 henvendte sig hos en kvinde i 70′;erne i Roskilde midtby. Manden sagde han hed Henrik og kom fra Nordea. Han kom, fordi kvinden skulle have et nyt dankort, men at han skulle hendes kort og kode for at kunne hjælpe.

“Henrik” beskrives som:
Mand, ca. 30 år, ca. 180 cm høj og almindelig af bygning, hvid i huden, kort mørkt hår.
Hun havde udleveret dankortet til “Henrik”, men ringede efterfølgende til banken, da hun fattede mistanke. Banken oplyste, at der var overført 20.000 kr fra hendes opsparing til hendes hævekonto, så kortet blev spærret.

Begge kvinde blev afhørt af en patrulje i deres hjem og sagen efterforskes nu af politiet. Især sager om ældresvindel er udbredt, hvor bedragere udnytter tiltro til bank og myndigheder til at franarre store værdier. Tal med dine pårørende om risikoen for at blive snydt, og om at bank, politi eller andre myndigheder beder om kort, koder og værdier.

Indbrud i Perioden