Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Feb 23, 2017 til Mar 06, 2017.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-roskilde.dk
Brand – Gundsømagle, Roskilde.
Kl. 0736 kørte politi og brandvæsen til Hovedgaden, hvor der var brand i en kælder. Det antages, at branden er opstået i en elinstallation, der var kortsluttet.Ingen personer kom til skade ved branden.
Dreng lokket med hundehvalpe – Planetvej, Jyllinge – Roskilde
Kl. 1659 anmeldte faderen til en 9-årig dreng fra Jyllinge, at sønnen samme formiddag kl. ca. 1000 under leg i et frikvarter på skolen var blevet kontaktet af en fremmed mand, der havde tilbudt den 9-årige at tage med manden hjem for at se nogle hundehvalpe. Drengen afslog, men kunne ikke umiddelbart slippe væk, da manden havde taget fat i hans arm. Det lykkedes dog drengen at vriste sig fri og løbe retur til skolen. Drengen fortalte sin far om hændelsen, da han blev afhentet i skolen. Faderen underrettede herefter skolen om hændelsen og anmeldte sagen til politiet, som nu skal afhøre drengen mere detaljeret om hændelsen. Ud fra en foreløbig afhøring kunne drengen beskrive den lokkende mand som 30-40 år, 180-185 cm høj, almindelig af bygning, daggamle skægstubbe, iført sort jakke med hvide striber, sorte bukser og sorte handsker.
Politiet vil i samarbejde med Roskilde kommune følge op på denne anmeldelse,
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt i området fredag formiddag. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Tricktyveri – Jyllinge, Roskilde.
Kl. 0931 fik politiet anmeldelse om en hændelse, der foregik fredag kl. 1339 i Kvickly i Jyllingecentret. Her blev den 69-årige kvindelige forurettede fra Roskilde kontaktet af en kvinde, der på gebrokkent engelsk spurgte om priser på aviser m.v. Forurettede hjalp kvinden med at finde priser m.v., og da hun kom ud til sin bil konstaterede hun, at hendes dankort var stjålet fra en jakkelomme.
Kvinden beskrives som: Østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning iført mørkt tøj.
Når du er ude at handle, så pas godt på, at du skjuler din pinkode, hvis du betaler med kort, dermed forhindrer du at blive udsat for tricktyveri, da kortet ikke kan bruges, hvis man ikke har fået koden.
Lystfisker druknet – Roskilde Fjord ved Veddelev, Roskilde
Kl. 1033 slog hundeluftere på stranden alarm, efter at de havde observeret en livløs person i vandet ud for Veddelev. Personen var iført en redningsvest. Politiet og redningspersonale kørte til området, ligesom en redningshelikopter blev sendt til området. Den livløse person blev af helikopterlægen erklæret for død og blev efterfølgende via personlige identitetspapirer identificeret som en 75-årig mand fra Roskilde. Længere ude i vandet fandt redningspersonalet en sunket pram, som den 75-årige formodes at være sejlet ud i for at røgte garn. Politiet betragter sagen som et ulykkestilfælde, da der ikke er fundet noget mistænkeligt i området, hvor den 75-åriges bil blev fundet efterladt. De pårørende er underrettet.
Mistænkelig forhold – Bjæverskov, Køge / Ringsted / Roskilde
Kl. 1128 anmeldte en bilist, at fem sydøsteuropæisk-udseende mænd i en sølvfarvet bil af mærket Saab forsøgte at standse bilister på tilkørslen fra Vemmedrup til Vestmotorvejen i Bjæverskov. Deres egen bil holdt på stedet, men anmelderen fortsatte uden at standse.
Kl. 1300 modtog politiet endnu en anmeldelse fra Roskildevej ved Møllevej i Ringsted, hvor en mand i et køretøj med formentlig bulgarske nummerplader foregav at være havareret. Efterfølgende forsøgte han at sælge “guld” til den hjælpsomme anmelder, der standsede for at hjælpe, men dog afslog at købe noget.
Kl. 1339 fik politiet endnu en anmeldelse om, at mænd kørende i en personbil af mærket Saab foregav at være havareret og ville sælge “smykker” til hjælpsomme bilister, der standsede. Denne var man “havareret” ved Øm skole ved Roskilde.
Spirituskørsel – Roskilde.
Kl. 0044 anholdt politiet en 28-årig mand fra Roskilde, der blev standset på Dr. Margrethes Vej, hvor han kørte i bil. Den 28-årige var påvirket af spiritus. Da det var tredje gang han blev sigtet for spirituskørsel eller kørsel uden førerret inden for tre år, så beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation. Det var den 28-årige ikke tilfreds med, og derfor afgøres beslaglæggelsen af retten, der har fået sagen oversendt.
Tricktyveri – Algade, Roskilde
Kl. 1517 anmeldte en 61-årig kvinde fra Korsør, at hun og hendes ægtefælle kort forinden sad på en cafe, hvor de blev kontaktet af to fremmed mænd. De foldede et stort Danmarks-kort ud over parrets cafebord og spurgte på dårligt fransk om vej til et hospital i Århus. Kort efter opdagededen 61-årige, at hun ubemærket havde fået stjålet sin pung med bl.a. 2200 kr. i kontanter. De 2000 kr. havde hun lige inden cafe-besøget hævet i en hæveautomat, hvor den ene af de to fremmede mænd blev set stående tæt på og tale i mobiltelefon. De to mænd blev beskrevet som: A: Mand, Nordafrikansk af udseende, 40-50 år, 180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Muligt tyrker eller marokkaner, velklædt og velsoigneret med pænt friseret, tæt/tykt hår, let krøllet, 3-4 cm langt, lidt længere på toppen, ingen skæg eller briller., Talte: Arabisk, Ifør
t: Mørk eller sort pæn jakke/blazer, Medbragte: Meget stort dansk-produceret danmarkskort (ca. 1×1 m) & mørk overfrakke; B: Mand, Nordafrikansk af udseende, 50-60 år, 175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Lettere “rund” om maven, Talte: Fransk, Iført: Almindeligt hverdagstøj., Medbragte: Mobiltelefon og stort danmarkskort. Politiet ledte forgæves efter de to mænd i området.
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket de mistænkte i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Forsøg på indbrud i villa – Roskilde.
Kl. 1107 forsøgte en mand at bryde en dør op til en villa på Østre Vindingevej. Der er stjålet et cykel-reparations-stativ fra haven.
Vidne så en mand køre fra stedet i en mørkegrøn Toyota Rav 4 bil RS96407, stjålet fra Ølstykke. Manden beskrives som: Mand, skaldet, rødt skæg.
Politiet efterforsker nu sagen nærmere.
Assistance til anden politikreds – Roskilde.
Tirsdag formiddag indfandt ca. 40 personer sig i Roskilde Lufthavn, hvor de ville protestere mod udvisning af udlændinge. Politiet kørte til lufthavnen og traf personerne, der blev på stedet til hen på eftermiddagen, hvorefter de kørte fra stedet igen. Der var en god dialog med gruppen af mennesker, der rettede sig efter politiets anvisninger.
Midt- og Vestsjællands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.
Forsøg på tricktyveri – Roskilde.
Kl. 1330 var en 79-årig kvinde udsat for et forsøg på tricktyveri på Helligkorsvej, hvor to mænd henvendte sig til hende på et fremmed sprog og stod og viste noget i en bod. Kvinden bemærkede, at den anden mand tog fat i hendes rollator, og kvinden skreg dernæst op, hvilket fik de to mænd til at forsvinde fra stedet.
Fin reaktion af kvinden! De to mænd beskrives som østeuropæere henholdsvis 25-30 år og 30-35 år, begge alm. af bygning. Den ene talte engelsk.
Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde – sag fra Lejre.
To bulgarske mænd blev fremstillet i grundlovsforhør sigtet for forsøg på tyveri af cykler på Borrevejlevej. Begge fængslet til den 230317. Se g.d. døgnrapport vedr. hændelsesforløbet ved anholdelsen.
Tricktyveri – Roskilde.
Kl. 1705 fik politiet en anmeldelse om et tricktyveri, der fandt sted tirsdag kl. 1030 i en slagterforretning på Støden. Den 66-årige forurettede kvinde fra Roskilde var ude at handle og i forbindelse med betalingen tog hun naturligt sin pung frem. Omkring hende stod to kvinder og en mand af udenlandsk herkomst. Forurettede er sikker på, at de tre på en eller anden måde er dem, der stjal hendes hævekort og hævert i alt 14000 kr. i to forskellige banker.
De beskrives som østeuropæiske, kvinderne 25-35 år 170 cm høje, mellemlangt sort hår, talte gebrokkent engelsk. Manden beskrives som samme alder, 170 cm høj.
Efterlyst 17-årig igen under lås og slå – Roskilde.
Politiet har de seneste dage ledt efter en 17-årig fra Roskilde, der er varetægtsfængslet for brandstiftelse, og som var stukket af fra en lukket institution på Fyn.Kl. 1705 så en politimand uden for tjeneste, at den efterlyste var ved Roskilde Station. Den 17-årige forsøgte at stikke af, men det lykkedes ikke, og han er nu igen overført til den lukkede institution, der har lovet, at de vil passe bedre på den varetægtsfængslede denne gang.
Anholdelse – Roskilde.
Kl. 1623 anholdt politiet en 24-årig mand fra Roskilde, der var på en adresse i Roskilde midtby, hvor politiet ledte efter en 17-årig ung mand, der er stukket af fra den lukkede institution, hvor han er anbragt i forbindelse med varetægtsfængsling for brandstiftelse. Den 17-årige stak af fra stedet ved hjælp fra de to øvrige personer, der var på stedet. En 51-årig mand fra Roskilde og den 24-årige slog ud efter politifolkene og forhindrede anholdelsen.
Begge sigtet for overtrædelse af straffeloven om vold mod politiet og for hjælp til undvigelse. De to blev anholdt, og den 24-årige forventes fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Den 51-årige blev løsladt i løbet af aftenen efter afhøring.
Den 17-årige stak som nævnt af fra stedet, men politiet leder fortsat efter ham. Det er nu anden gang, at haner stukket af fra den lukkede institution, hvor han er anbragt
under sin varetægtsfængsling.
Tricktyveri – Søndre Ringvej, Roskilde
Kl. 1854 anmeldte en 86-årig kvinde fra Roskilde, at hun i tidsrummet kl. 1630-1730 havde været på indkøb i supermarkedet Aldi. Her var hun blevet kontaktet af en udenlandsk mand, der hele tre gange afledte den 86-åriges opmærksomhed fra hendes indkøbsvogn, hvor hendes taske med en pung i, var placeret. Manden spurgte flere gange, om det var en kylling, der lå i kølemontren. Til sidst tog han en kylling og løb mod kassen. Da den 86-årige ville betale for sine egne varer, opdagede hun, at hendes pung med indhold var blevet stjålet fra tasken i indkøbsvognen. Den spørgelystne mand blev beskrevet som: A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 38-45 år, 158-165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Skaldet, Yderligere kendetegn: sort skæg, Talte: Talte engelsk, og som muligt kan have været i ledtog med en anden, ukendt person, der stjal pungen, medens den spørgelyst
ne mand distraherede offeret.
Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket mand – og muligt endnu en person – i supermarkedet eller i området fredag eftermiddag. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.
Narkopåvirket bilist – Roskilde.
Kl. 0029 anholdt politiet en 27-årig mand fra Roskilde, der blev truffet kørende på Fruegade. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.
Hærværk – Roskilde.
Kl. 0610 søndag morgen fik politiet fat i en 23-årig, en 18-årig og en 17-årig alle mænd og alle fra Hedehusene. De tre ødelagde flere sidespejle på biler og mindst en cykel på deres færden gennem Store Gråbrødrestræde og Hersegade. De kan nu se frem til en bøde for deres adfærd og formentlig også et erstatningskrav for de ødelagte ting.
Narkopåvirket bilist – Roskilde.
KL. 0230 standsede politiet en bil med en 24-årig mand fra Roskilde som fører. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve. Han blev også fundet i besiddelse af en lille klump hash, der gjorde, at han også blev sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer.
Tricktyveri – Roskilde.
Ca. kl. 0845 købte en 56-årig kvinde fra Roskilde en billet i 7-Eleven på Roskilde station. Dernæst brugte hun et andet kort til at købe et blad. Da anmelderen steg på toget spurgte en udenlandsk kvinde, om toget kørte til København.
Anmelderen oplyste, at toget kørte til Odense. Dernæst forlod kvinden toget. Anmelderen blev kort efter ringet op af sin bank, der kunne oplyse, at der var hævet to gange på hendes Visakort og en gang på hendes Eurocard. Kort som hun netop havde brugt selv i Roskilde.
Kvinden beskrives som: Østeuropæisk, 20-30 år, 165-170 cm, alm. af bygning, brunt mellemlangt hår. Iført sort mellemlangt vinterfrakke. Kvinden talte engelsk.
Tyveri – Roskilde.
Kl. 1437 var en 58-årig mand fra Haslev på vej ind i toget på stationen, da han af en medpassager bliver gjort opmærksom på, at en gerningsmand havde stjålet den 58-åriges pung op af en computertaske. Det lykkedes ikke at få fat i gerningsmanden, der beskrives som: Mand, 45 år, 180 cm høj, almindelig af bygning iført en mellembrun kort jakke.
Fremstilling i grundlovsforhør – Roskilde – sag fra Stevns.
Politiet fremstillede en 24-årig fra Karise og en 21-årig med ukendt adresse i grundlovsforhør. Begge sigtes for røveri mod købing i Lyderslev, der skete 190217. Retten valgte at løslade begge de sigtede. De er fortsat sigtet for røveriet.
Mistænkeligt forhold – Roskilde.
Kl. 1850 var en 11-årig dreng fra Roskilde udsat for en mistænkelig hændelse på Køgevej syd for viadukten. Drengen kom gående ad fortovet mod sydøst, da en ca. 50-årig mand, der beskrives som formentlig dansk, 170-175 cm høj, iført mørkt tøj og medbragte en slikpose, henvendte sig til ham og tilbød ham noget slik. Drengen løb fra stedet og fik kontakt til sine forældre, der selv forsøgte at finde manden uden held, hvorefter politiet blev kontaktet.
Politiet ledte efterfølgende efter manden uden held. Evt. oplysninger om sagen til politiet på 114.
Politiet opfordrer til, at man straks kontakter politiet, hvis man bliver udsat for noget lignende, så vi kan begynde at lede efter manden med det samme.
Indbrud i perioden
Gulddyssevej, Gundsømagle
Roskildevej, Benløse, Ringsted
Meldager, Svogerslev, Roskilde
Røglevangen, Svogerslev, Roskilde
Rønøs alle, Roskilde
Herslevvej, Trællerup, Roskilde
Algade, Roskilde
Rishøjvej, Kattinge, Roskilde
Øster Vindingevej, Roskilde
Højmarken, Gevninge, Roskilde
Nødager, Gevninge, Roskilde
Toppen, Roskilde
Lønbjergtoften, Vindinge, Roskilde
Mørbjergparken, Vindinge, Roskilde
Bymarken, Roskilde
Hejrevej, Roskilde
Fiskervejen, Veddelev, Roskilde
Hovedvejen, Øm, Roskilde.
Lunden, Viby Sj.
Lønbjergtoften, Vindinge