Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde i tidsrummet 200515-270515.
Færdselskontrol – Ringstedgade, Roskilde
270515 – I tidsrummet kl. 1220-1310 afholdt politiet en kontrol af bilisterne kørende ad Ringstedgade. I alt 19 bilister blev standset, og 10 blev sigtet for overtrædelser af færdselsloven, idet de blev afsløret i at benytte håndholdt mobiltelefon under kørslen, at have undladt at benytte sikkerhedsselen eller at have glemt at medbringe kørekortet under kørslen. Alle sigtede vil senere modtage en bøde som afgørelse på sagen.
Spirituskørsler – Gyvelvej, Roskilde
240515 – Kl. 2325 anholdt og sigtede politiet en 45-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil, hvor han ikke anvendte sikkerhedsselen under kørslen. Samtidig blev en spirituspåvirket, 30-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for spirituskørsel på en knallert. Begge blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
Bilbrand – Lindenborgvej, Roskilde
240515 – Kl. 0131 kørte brandvæsnet og politiet til ildebrand i en bil, der stod på en P-plads. Ved brandvæsnets ankomst var en varebil overtændt, så den kunne ikke reddes. Der var ingen personer med kendskab til bilen på stedet. Politiet undersøger nu årsagen til branden nærmere, idet det viste sig, at bilen var meldt stjålet fra Kirke-Hyllinge om aftenen d. 230515.
16-årig anholdt for voldtægt – Folkeparken – Roskilde
210515 – Midt- & Vestsjællands Politi fik i går aftes kl. 23.30 med assistance fra lokalkendt politi fra Københavns Vestegns Politi anholdt en 16-årig ung mand med somalisk oprindelse nær hans bopæl i Tåstrup. Politiet mistænker ham for at være gerningsmanden til voldtægt af en 13-årig pige i Folkeparken i Roskilde i forbindelse med en Facebook-fest fredag den 24. april 2015 kl. ca. 23.30. Anholdelsen sker efter intensiv efterforskning og mange afhøringer af tilstedeværende unge mennesker. Politiet mener at kunne fastlægge den 16-årige til gerningsstedet og den forøvede voldtægt. Den anholdte vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Politiet har pt. ikke flere oplysninger omkring sagen
Anholdelse – Sædelighedssag – Roskilde
210515 – Midt- & Vestsjællands Politi anholdt i går onsdag eftermiddag en 45-årig mand fra Roskilde, som mistænkes for andet seksuelt forhold end samleje over for biologisk datter forøvet på hans bopæl i Roskilde i forbindelse med samvær med pigen. Pigen er i dag 12 år, og overgrebene menes at være sket i perioden fra pigens 4-10 år. Den anholdte fremstilles senere i dag i et formentligt lukket grundlovsforhør, hvorfor politiet ikke har flere oplysninger omkring sagen.
Person påkørt af tog – Trekroner, Roskilde
200515 – Kl. 1108 blev en person påkørt af et tog ved Trekroner. Personen sprang ud foran toget, der kørte med over 130 km/t. Politiet fik efterfølgende fat i pårørende til den formodede afdøde, der antages at være en 48-årig mand fra Roskilde. Han er ikke endeligt genkendt, hvilket forventes at ske onsdag. Den tragiske hændelse gav anledning til problemer med togtrafikken på strækningen.
Indbrud i forretning – Roskilde
200515 – Kl. 1612 modtog politiet anmeldelse om et tyveri, der fandt sted omkring kl. 1225 fra en forretning i Karen Oldsdatters Str. En bagdør brudt op til forretningen og fra stedet. Der muligt stjålet forskellige ting og sager fra stedet. Politiet har onsdag morgen anholdt en 40-årig mand, der sigtes for indbruddet. Politiets jurister vurderer, om den 40-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.
Brand – Roskilde
200515 – Kl. 1622 kørte politi og brandvæsen til brand på Holbækvej. Det viste sig, at være en sprinkleralarm, der var gået i gang. Ingen brand på stedet.
Forsøg på tyveri af metaller – Roskilde
200515 – Kl. 2000 modtog politiet anmeldelse om to personer, der gik på taget af den gamle slagteriskole i Roskilde De havde hættetrøjer på og medbragte en boltsaks, som de muligt klippede ledninger over med. Kl. 2015 anholdt politiet en 28-årig og en 30-årig mand fra Bulgarien og kl. 2055 blev en 27-årig fra Bulgarien anholdt. Alle sigtes for forsøg på tyveri. To af de anholdte var efterlyst i forvejen af Københavns Vestegns Politi i forbindelse med anden tyverisag. Anklagemyndigheden vurderer onsdag, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Tweets by @MVSJPoliti