Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2016-04-04 til 2016-04-13.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-roskilde.dk

Brand – Gadstrup

Kl. 1120 kørte politi og brandvæsen til Søvænget, hvor det brændte. Der sket en fejl med en vaskemaskine, der førte til, at der opstod ild i maskinen. Det lykkedes forholdsvis hurtigt at få slukket branden, der dog nåede at brede sig til tagetagen.

 

Anholdelse – Jyllinge

Kl. 1830 anholdt politiet en 40-årig mand fra Jyllinge, der blev fundet i besiddelse af en pistol med ammunition m.v. fra krigens tid. Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han fik en straksdom på 6 mdr. fængsel for besiddelse af pistolen samt besiddelse af et par knive og et lille kvantum amfetamin.

Forsøg på tyveri fra lomme

48-årig kvinde fra Roskilde kom kl. 0757 gående på trappen til perron 2 på Roskilde Station, da hun bemærkede et udenlandsk par, der forsøgte at stjæle hendes pung fra en lomme. Forurettede råbte op og parret forsvandt skyndsomst fra stedet uden pung. Begge beskrives som østeuropæere ca. 20-25 år gamle. Politiet fandt ikke frem til de to unge.

Forsøg på bedrageri 

Kl. 1116 kontaktede en mand en forretning på Guldblommevej. Manden udgav sig for at komme fra et firma. Manden bestilte 10 Iphones i firmaet.

Firmaet på Guldblommevej fattede mistanke og kontaktede det navngivne firma, som manden skulle ringe fra. Her kendte de ikke noget til købet.

Kort efter dukkede en mand op på Guldblommevej, der hævdede, at han skulle hente en pakke, der var bestilt.

Politiet blev tilkaldt, og en 27-årig mand fra København blev sigtet for forsøg på bedrageri. Han kan nu se frem til at få sagen behandlet i retten på et senere tidspunkt.

Uro 

Kl. 0000 var politiet på Hestetorvet, hvor der var 2-3 personer, der var i slagsmål i.flg. anmeldelsen. Politiet traf nogle mennesker på stedet, der alle blev bortvist.

Hvad uroen reelt skyldtes vides ikke.

Tricktyveri 

Kl. 1107 kom to arabisk udseende mænd ind i en forretning på Ringstedgade, hvor de ville betale med en 1000 kr. seddel for nogle varer. Det lykkedes dem at komme af sted med 500 kr. i blandede kontanter i forbindelse med handlen, som de ikke skulle have haft tilbage.

Blufærdighedskrænkelse 

En 24-årig kvinde fra Roskilde var kl. 1240 ude at løbe i Hyrdehøjskoven. Ca. 2 km. inde i skolen så hun en mand, der stod gemt bag en busk. Manden havde tøj på, men han havde sit lem ude af bukserne. Manden sagde ikke noget til kvinden, der blot skyndte sig videre. Politiet sendte en hundepatrulje til stedet for at lede efter manden, der var forsvundet i mellem tiden. Han beskrives som 30-45 år, brun hudfarve, blåligt tøj, der lignede en flyverdragt.

Brand 

Kl. 2001 kørte politi og brandvæsen til haveforeningen Roars Gave, hvor der var brand i et kolonihavehus. Det viste sig, at nogle elledninger var kortsluttet og skyld i branden. Der skete kun minimal skade ved branden, der hurtigt blev slukket.

Anholdelse

En 24-årig kvinde fra København sad i en bil som passager på Helligkorsvej, da bilen blev standset af politiet kl. 0948. Kvinden havde ikke sikkerhedssele på, og det ville politiet give hende en bøde for. Hun ville ikke oplyse navn m.v., og blev derfor anholdt for overtrædelse af retsplejeloven, idet man har pligt til at oplyse navn, bopæl og fødselsdato til politiet. Hun blev løsladt kort tid efter, da hun “kom i tanke om” sit navn m.v.

Tricktyveri 

KL. 0955 lørdag stod en 64-årig kvinde fra Gredstedbro på toget i Roskilde. Hun blev skubbet til af et par østeuropæiske udseende, der undskyldte meget deres skubberi. Kvinden opdagede senere, at hendes pung var stjålet og dankortet misbrugt

Spirituskørsel 

Kl. 1543 anholdt politiet en 55-årig mand fra Fjenneslev, der kørte i bil på Jernbanegade. Pgl. var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve. Mandens kørsel blev i første omgang standset af en politimand uden for tjeneste, der havde bemærket kørslen og tilkaldte sine vagthavende kolleger.

Røverimod forretning 

KL. 2130 skete et røveri på Peking Grill, Helligkorsvej, hvor to mænd, der var maskeret med elefanthuer og handsker kom ind. Begge blev overrasket af forurettede, da de var i gang med at stjæle kasseapparatet. De truede forurettede med en pistol.

De to stak af fra stedet med kasseapparatet og undervejs blev kasseapparat og et magasin til en hardball pistol tabt på Møllehusvej. Pistolen tabt foran grillen.

Anholdt 

Kl. 2025 anholdt politiet en 31-årig mand fra Roskilde, der optrådte i beruset tilstand ved 7-Eleven i Stationscentret. Den 31-årige blev lagt i detentionen, hvor han blev løsladt fra i nat medbringende en bøde for sin optræden.

Anholdelse 

Kl. 0108 anholdt en patrulje en 24-årig mand fra Ålsgårde, der lå og sov på fortovet på Jernbanegade. Da politiet vækkede ham, blev han aggressiv og kaldte politifolkene for alverdens ting og sager, der ikke var særligt pæne. Han blev derfor lagt i detentionen for at sove sin rus ud. Han bliver løsladt i løbet af formiddagen med en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Kørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Poppelgårdsvej

Kl. 2020 standsede politiet en personbil ført af en 18-årig mand fra Gadstrup til rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. Den 18-årige kunne ikke fremvise noget kørekort, fordi han for tre uger siden var blevet frakendt kørekortet som følge af en sag om en tidligere narkokørsel. Han blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da politiet ved nærmere undersøgelse af hans personlige forhold kunne konstatere, at han flere gange tidligere var blevet afsløret i at køre bil trods manglende førerret, beslaglagde politiet personbilen med henblik på senere konfiskation. Den 18-årige vil blive indkaldt til et retsmøde, når straffen og spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen skal afgøres.

Kitesurfere i problemer 

To kitesurfere var tilsyneladende i problemer på Roskilde Fjord ud for Veddelev kl. 2028.. Begge klarede selv at komme i land. Den ene kom i land ved Veddelev,medens den anden kom i land på den vestlige side af fjorden ved Sct. Hans. Der var således ingen redningsaktion i forbindelse med hændelsen.

Forsøg på indbrud i villa – en anholdt 

Kl. 0154 anholdt politiet en 27-årig mand fra Roskilde, der forsøgte at stikke af fra politiet i en bil, da politiet traf ham på Gartnervang. Bilen var forsynet med stjålne nummerplader, og der fandtes diverse indbrudsværktøj i bilen. Udover forsøg på indbrud blev han sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, overtrædelse af våbenloven ved at være i besiddelse af en ulovlig kniv. Han sidder fortsat anholdt og vil blive afhørt i løbet af tirsdag formiddag.

Narkopåvirket bilist 

Kl. 1353 anholdt politiet en 23-årig mand fra Roskilde, der blev standset på Søndre Ringvej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.

Mistænkeligt forhold

Kl. 1620 kom en kvinde og en mand til den 63-årige kvindelige anmelder fra Ringsted, hvor de to fortalte, at de kom fra Amnesti International, hvor de spurgte, om kvinden ville være medlem. Hun skulle bare give alle sine personlige oplysninger, inkl. sit fulde cpr.nr.Det ville kvinden naturligvis ikke.Politiet følger nu op på sagen.

Spirituskørsel – Søndre Ringvej

Kl. 1001 anholdt og sigtede politiet en 37-årig mand fra Mørkøv for spirituskørsel i en personbil, som den 37-årige førte usikkert i forbindelse med en svingning i krydset ved Køgevej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Tyveri fra lomme/taske – Jernbanegade

Kl. 2100 modtog politiet en anmeldelse fra en 57-årig kvinde fra Lundby om tyveri af hendes dankort og mastercard onsdag d. 300316 kl. ca. 1330 ved stationen. Hun havde foretaget et mindre indkøb i kiosken på stationen og havde anvendt det ene af betalingskortene i den forbindelse. Hendes PIN-kode kunne måske være blevet afluret, inden begge kort efterfølgende og ubemærket blev stjålet. Hun havde nu konstateret, at de stjålne kort var blevet misbrugt til hævning af 32.000 kr. kontant i en hæveautomat og i en bank, ligesom et kort var blevet benyttet til hævning af 1.000 kr. i en kiosk i Slagelse. Politiet efterforsker nu sagen i håb om, at eventuel overvågning kan afsløre gerningsmanden til enten tyveriet eller de uberettigede kontanthævninger.

Politiet erindrer igen om vigtigheden af at skjule et betalingskorts PIN-kode, når denne indtastes i forbindelse med betaling for et varekøb eller ved en hævning i en kontantautomat. Uden afluret PIN-kode er et betalings-/hævekort intet værd for en tyv.

Uorden – Stationscentret

Kl. 0020 kørte politiet med flere patruljer, herunder en hundepatrulje, til området foran en døgnåben kiosk, hvor 20-25 personer var røget i slagsmål med hinanden. Den massive tilstede af politi fik hurtigt lagt en dæmper på de tilstedeværende, som af ukendte årsager var røget i slagsmål, og som efterfølgende blev bedt om at gå væk fra stedet for at undgå yderligere uro. Kun en 20-årig mand fra København NV blev anholdt og lagt til afrusning i detentionen. Ved løsladelse blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen for at deltaget i slagsmålet.

Vold – Viby

Kl. 1608 blev anmeldt om vold på Parkvej/Valorevej, hvor en 56-årig mand fra Viby kørte ad Parkvej mod syd i sin bil. En anden bil kørte meget tæt på den 56-åriges bil og ville gerne passere, hvilket den gjorde.

I krydset Parkvej/Valorevej steg manden i den anden bil – en Mazda – ud af bilen og hoppede op på køleren af den 56-åriges bil og slog på forruden, så den gik i stykker, og dernæst blev den 56-årige slået en gang i ansigtet med knyttet næve, hvorefter manden i Mazdaén kørte igen.

Politiet efterforsker nu sagen og vil gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen.ring på 114.

Narkokørsel 

Kl. 1619 anholdt politiet en 20-årig mand fra Tune, der blev standset på Kamstrupvej. Han var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.

Indbrud i perioden
Ryttergårdsbakken, Gundsømagle
Pilevænget, Havdrup
Knudsvej, Jyllinge
Helligkorsvej, Roskilde
Penselstrøget, Roskilde
Lindenborgvej, Roskilde
Østre Vindingevej, Roskilde
Gartnervang, Roskilde
Trekroner Centervej, Himmelev, Roskilde