Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2015-12-23 til 2016-01-04.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Bedragerisk mand – Roskilde
2015-12-23 – Kl. 1716 anmeldte en 46-årig kvinde fra Roskilde bedrag af en mand, som hun havde købt et TV af og betalt det kontant. Manden var torsdag d. 171215 kl. ca. 1300 kommet ind på en restauration, hvor han ville reservere bord til spisning senere på ugen. Under reservationen fik manden et opkald fra en bekendt, der havde en elektronikforretning. Manden tilbød kvinden et billigt TV, som hun købte og betalte kontant med henblik på senere levering. Efter nogle dage havde kvinden ikke fået TV-et. Hun kunne ikke får kontakt til manden og følte sig således bedraget.
Politiet undersøger nu sagen nærmere og kan i øvrigt oplyse, at denne fremgangsmåde tidligere er set i politikredsen. Undskyldning for billige elektronikvarer har som regel været vand- eller brandskade i en forretning, som sælger ud af varerne som slagtilbud med den bedrageriske mand som mellemled. Køberne overtales til at betale kontant med henblik på senere levering, som dog aldrig sker. Politiet skal derfor generelt advare mod at indgå sådanne handler med personer, der “faldbyder” gode tilbud.
Færdselsuheld / spirituskørsel – Jyllinge Parkvej, Jyllinge – Roskilde
2015-12-23 – Kl. 2002 fik politiet via alarm 112 melding om, at en bil var kørt frontalt ind i en lysmast i en rundkørsel. To mænd i den forulykkede bil hev bilens nummerplader af og flygtede, iflg. et vidne, fra uheldsstedet. Mændene blev begge senere fundet nogle hundrede meter væk fra uheldet og anholdt. De svarede til signalementet på de to mænd fra bilen. Der var tale om to mænd på 22 og 27 år fra Roskilde, som begge var sluppet uskadte fra uheldet. Begge var påvirkede af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet forsøger nu at klarlægge de to anholdte mænds roller i forbindelse med uheldet. De blev begge løsladt efter afhøring til sagen. De kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analyseerklæringer vedr. undersøgelsen af deres blodprøver er modtaget. SEAS-NVE blev tilkaldt til nødtørftig reparation af den lysmast.
Spirituskørsel – Roskilde.
2015-12-28 – Kl. 0535 anholdt politiet en 20-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Køgevej. Manden var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve og dernæst løsladt.
Indbrud i lejlighed – Roskilde.
2015-12-28 – Kl. 0020 anmeldelse om indbrud i en lejlighed på Eriksvej. Der var stjålet penge, Ipads og en bilnøgle. Kl. 0139 så en patruljevogn den stjålne bil på Jernbanegade, og 15-årige dreng fra Roskilde, der kørte bilen, blev anholdt. Senere på natten anholdt politiet en 16-årig dreng, der ligeledes sigtes for indbruddet. Begge løsladt ud på formiddagen.
Uro – Roskilde.
2015-12-28 – En 25-årig mand fra Hørsholm optrådte voldeligt og provokerende på Dansebar på Jernbanegade. Det førte til en anholdelse kl. 0351 og sigtelse for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev løsladt i løbet af formiddagen.
Han fik forbud mod at komme på stedet de næste to år.
Tyveri fra personbiler – Himmelev, Roskilde.
2015-12-28 – Kl. 0300 modtog politiet anmeldelse fra Stormandshøjen, hvor der fra søndag kl. 2000 til kl. 0300 var sket tyveri fra frem biler. Handskerum og kabine var gennemrodet. Tilsyneladende er intet stjålet fra bilerne.
Dom for bedrageri – Roskilde.
2015-12-29 – En 22-årig mand blev mandag ved Retten i Roskilde idømt 1 år og 3 måneders fængsel, hvoraf 6 måneder skulle afsones. Manden har begået Oddset-bedrageri for ca. 275.000 kr. + ca. 60.000 kr. Sagen omhandlede i alt 29 forhold og blev afgjort som en tilståelsessag.
Anklagerfuldmægtig Koray Ufuktan fra Midt- og Vestsjællands politi udtaler om sagen:
“Der er tale om en ny type af kriminalitet. Det foregår typisk på den måde, at flere gerningsmænd retter henvendelse til en ekspedient, hvor der indleveres en række Live-Odds kuponer, der ifølge Danske Spils reglement kræver forudgående betaling. For at undgå den forudgående betaling forklarer gerningsmændene ofte, at de har glemt deres dankort, hvorefter den ene bliver i butikken mens den anden går ud i bilen, og holder øje med hvorvidt de vinder på Live-Oddset. Såfremt de ikke vinder på Live-Oddset sender medgerningsmanden en SMS, hvorefter de forlader butikken uden at have betalt for deres spil. På den måde går Danske Spil glip af indtægten ved spillet.”
Tyveri fra lomme – Roskilde.
2015-12-29 – Kl. 2105 var en 33-årig kvinde fra Roskilde udsat for tyveri på p-pladsen ved Stationscentret. Gerningsmanden stjal en taske fra forurettedes cykel, der indeholdt en Iphone 6, kontanter og kreditkort. Gerningsmanden forsvandt fra stedet og blev forsøgt fundet ved brug af hunde.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, dansk, 40-45 år, 180-185, usoigneret, rødmosset, spinkel af bygning, fedtet halvlangt mørkt hår, iført mørk sweater og slidte beskidte jeans. Han virkede påvirket af stoffer.
Ordensbekendtgørelsen – Roskilde.
2016-01-04 – Kl. 1320 anholdt politiet en 19-årig mand fra Lejre, der på Jernbanegade optrådte provokerende. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og fik lov at hvile sig nogle timer i detentionen, da han var påvirket af spiritus.
Tyveri af paller – Himmelev, Roskilde.
2016-01-04 – Kl. 0131 blev politiet sendt til Netto på Himmelev Bygade, hvor tre personer var i gang med at stjæle paller. De tre mænd på 21, 19 og 17 år, alle fra København, blev sigtet for tyveri og løsladt ud på morgenen. Sagen behandles senere i retten.
Brand – Roskilde.
2016-01-04 – Kl. 0811 blev anmeldelse om brand Marbjerg Byvej, hvor en lagerbygning delviste udbrændte. Brandårsagen skønnes opstået som følge af kortslutning i det elektriske system. Ingen personer kom noget til ved branden.
Indbrud i perioden
Assendløsevejen, Lejre
Nyborgvej, Himmelev, Roskilde
Nødager, Roskilde
Darupvang, Roskilde
Sankt Hans Gade, Roskilde
Boserupvej, Roskilde
Troldehøj, Roskilde
Elmevej, Roskilde
Lufthavnsvej, Roskilde (flere)