Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Sep 21, 2018 til Okt 02, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Tyveri fra genbrugsplads – Brohaven, Jyllinge

Kl. 0124 anmeldte genbrugspladsen, at man på overvågning kunne se, at der var en person på pladsen, der var i gang med at tage elektronikskrot fra en container og putte deti en sæk. En hundepatrulje blev sendt til stedet og fandt en mand, der lå og gemte sig udenfor hegnet til genbrugspladsen. Manden, en 31-årig nordmand, blev genkendt fra overvågningsvideoen. Han blev derfor anholdt og sigtet for tyveri. Efter endt afhøring og afsluttet sagsbehandling blev han løsladt igen. Han kan forvente at høre nærmere fra dansk politi, når han er tilbage i Norge.

Iskold butikstyv – Bromarken, Jyllinge – Roskilde

Kl. 1350 havde personalet i supermarkedet Rema 1000 tilbageholdt en mand, som var mistænkt for at stjålet fra butikken. Politiet fik kontakt til en 15-årig dreng fra Jyllinge, som var i besiddelse af to bøtter is til en værdi af 60 kr. Han havde gemt dem i en taske og var gået gennem kassen uden at betale, men blev stoppet af en butiksmedarbejder ved udgangen. Han blev sigtet for tyveriet af de to bøtter is og tillige sigtet for et tilsvarende tyveri fra i mandags, hvor han ud fra supermarkedets overvågning blev genkendt og mistænkt for også at have stjålet to bøtter is til en værdi af 60 kr. Han erkendte begge forhold og kan nu frem til at modtage et bødeforelæg som afgørelse på sagerne, ligesom politiet vil underrette de sociale myndigheder om sagerne.

Færdselsuheld – Klosterengen / Ternevej, Roskilde

Kl. 0908 havde en 43-årig kvinde fra Kalundborg kørt i sin personbil ad Klosterengen mod nordøst, da hun ville svinge til højre i krydset ved Ternevej. Under svingningen blev hun ramt på højre bagskærm af en 32-årig mand fra Roskilde, der kørte på cykel i samme retning, og som skulle ligeud i krydset. Cyklisten væltede som følge af sammenstødet og blev efterfølgende bragt på skadestuen, men han var sluppet fra uheldet med diverse knubs. Bilisten kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres strafferetligt.

Butikstyverier – Roskilde

Kl. 1740 anmeldte en 33-årig mand fra Roskilde, at en kvinde var tilbageholdt uden for butikken som mistænkt for tyverier fra flere butikker. Politiet fik kontakt til en 34-årig kvinde fra Valby, som havde var i besiddelse af forskellige varer med prismærker fra flere butikker. Anmelderen forklarede, at han havde bemærket kvinde opføre sig mærkeligt ved isenkræmmerforretningen, hvorfra hun havde taget en trøje og lagt den i en medbragt taske. Han tog derefter kontakt til kvinden, som blev tilbageholdt. Det viste sig, at den mistænkte ud en trøje til 410 kr. fra isenkræmmerforretningen også var i besiddelse af en taske til 559 kr. fra en lædervarebutik og diverse beklædningsgenstande til 277 kr. fra et supermarked. Kvinden blev sigtet for disse tre tilfælde af butikstyverier og vil senere høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Tricktyveri – Gartnervang, Roskilde

Kl. 1136 anmeldte en 75-årig kvinde fra Roskilde, at hun ca. 10 minutter tidligere havde haft uventet besøg af en fremmed kvinde, der fik narret den 75-årige til at lukke hende ind. Yderdøren blev dog ikke lukket, og medens den 75-årige og den fremmede kvinde opholdt sig i køkkenet, har en ukendt person sneget sig ind. Da den fremmede havde forladt stedet, opdagede den 75-årige, at hun havde fået stjålet kontanter og smykker. Den fremmede kvinde blev beskrevet som: A: Kvinde, Dansk af udseende, 25-30 år, 160-160 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Dansktalende mulat, Talte: Dansk, Iført: hvid langærmet trøje, sort vest, lange bukser, grå kasket. Politiet fandt ikke kvinden og beder nu om hjælp til opklaring af sagen.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket kvinden i området. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.</e m>

Anmeldelse om voldtægt – Ny Østergade, Roskilde

Kl. 0227 anmeldte en mand, at han på vej hjem fra byen var blevet opsøgt af en grædende, 14-årig pige fra Haslev, der oplyste, at hun var blevet voldtaget på en p-plads på Ny Østergade. Hun havde på et diskotek mødt en mistænkt, som hun var fulgtes med til p-pladsen, hvor han gennemførte fuldbyrdet voldtægt mod hende. Politiet sørgede for, at offerets forældre blev underrettet om sagen, og at hun efterfølgende blev undersøgt på Center for Voldtægtsofre i København. Den mistænkte i sagen beskrev hun som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 18-20 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Kronraget / skaldet, Hårlængde: Kronraget, Yderligere kendetegn: Mørkt kort fuldskæg, røg Prince Light., Talte: Dansk med accent, Iført: Mørke bukser, mørk t-shirt. De sociale myndigheder blev også underrettet om sagen, hvor offeret senere skal videoafhøres for at f å klarl agt detaljerne i sagen.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt på p-pladsen i tiden kort før anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel – Ejboparken, Roskilde

Kl. 2038 anholdt og sigtede politiet en 30-årig mand fra Roskilde for spirituskørsel i en personbil, som politiet ville kontrollere på grund af en mindre lygtefejl. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Vor Frue Hovedgade, Vor Frue, Roskilde

Kl. 2303 rykkede politiet ud til et færdselsuheld, hvor en bilist var forulykket og havde påkørt bl.a. en lygtepæl. På uheldsstedet traf politiet den forulykkede personbil, der ved uheldet var blevet ført af en 31-årig mand fra Næstved. Han var påvirket af spiritus og blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Der var ikke andre trafikanter involveret i uheldet, der skete, da den 31-årige af ukendte årsager mistede kontrollen over bilen. Han påkørte ud over lygtepælen også en elboks, et hegn og en hæk. Den 31-årige, der var uskadt, blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet har dog en forventning om, at hans alkoholpromille i blodet vil være så høj, at han vil miste førerretten. Derfor inddrog politiet straks hans førerret, således at han ikke længere må køre bil. Når blodprøven er analyseret,
hører
han nærmere fra politiet med hensyn til sagens afgørelse.

Grov vold – Sortebrødreplads, Roskilde

Kl. 0429 blev en 23-årig mand fra Taastrup slået i hovedet med en flaske af tre personer, der også sparkede offeret, da han var faldet omkuld. To årvågne dørmænd, som var på vej hjem, hørte flasken blive knust og så efterfølgende tre mistænkte flygte fra stedet i retning mod Folkeparken. Politiet ledte forgæves efter de tre mænd, der blev beskrevet som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort dunjakke; B: Mand, Mellemøstlig af udseende, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Sort dunjakke, og C: Mand, Dansk af udseende, 20-25 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: Northface-jakke med sorte skuldre og gul krop. Offeret blev bragt til skadestuen i Køge, men blev udskrevet efter unde rsøgels e og behandling.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket de tre mistænkte i området, under flugten eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Spirituskørsel – Ringstedvej, Roskilde

Kl. 1655 anholdt og sigtede politiet en 38-årig mand fra Skælskør for spirituskørsel i en personbil, hvor han medbragte sit 9-årige barn på forsædet. Den 38-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Da barnet var med under kørslen, udfærdigede politiet tillige en socialrapport, som sendes til barnets hjemkommune til underretning om sagen.

Mistænkelig mand – Bymarken, Roskilde

Kl. 0941 fik politiet en henvendelse fra en opmærksom borger, som undrede sig over, at den samme mand nu for anden dag i træk gik rundt i kvarteret og bl.a. medbragte en sort affaldssæk over den ene skulder. Bekymringen opstod, fordi der på det seneste havde været nogle indbrud i boligerne i området. Politiet fandt dog ikke manden, som ud fra signalementet formodedes at være en 35-årig mand fra Roskilde. Han er flere gange tidligere blevet truffet i området under lignende omstændigheder og uden egentlige gøremål. Politiet videregav denne information til kommunens opsøgende team til eventuel yderligere hjælp til manden.

Færdselsuheld – Ringstedvej, Roskilde

Kl. 1227 var der sket et færdselsuheld på Ringstedvej i lyskrydset ved afkørsel 13 fra Holbækmotorvejen, idet to bilister var stødt sammen. Det viste sig, at en 55-årig mand fra Brørup kørte i en personbil ad Ringstedvej mod syd, da han stødte sammen med en anden personbil ført af en 45-årig kvinde fra Roskilde. Hun var kommet fra motorvejsafkørslen og var kørt ud på Ringstedvej i det lysregulerede kryds. Politiet har optaget rapport om uheldet for at undersøge, om nogen af parterne kan have kørt frem mod rødt lys. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet.

Indsats mod social dumping – Roskilde / Odsherred / Kalundborg / Ringsted

Onsdag formiddag og eftermiddag foretog udlændingeafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi kontrol af forskellige typer virksomheder for at kontrollere eventuel udenlandsk arbejdskraft. Ved kontrollerne deltog også Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

I Roskilde besøgte myndighederne et firma inden for autobranchen, men kontrolbesøget gav ikke anledning til at foretage sig yderligere. I Odsherred gav et besøg på en genbrugsvirksomhed heller ikke anledning til noget, hvilket også var tilfældet på en byggeplads i Kalundborg kommune og på to byggepladser i Ringsted. På de fem arbejdspladser kontrollerede myndighederne personer fra Tyrkiet (3), Grækenland (1), Bulgarien (3) og Litauen (3), hvis arbejdsmæssige forhold blev fundet i orden.

Myndighederne vil gennemføre tilsvarende kontroller i d en komme nde tid som et led i indsatsen mod eventuel ulovlig arbejdskraft og social dumping.

Slagsmål i forbindelse med pokalkamp – Rådmandshaven, Roskilde

Kl. 2028 fik politiet en anmeldelse om, at der var en slåskamp i gang foran Roskilde stadion i forbindelse med pokalkampen imellem superligaklubben AAB og FC Roskilde. 7-8 sortklædte fodboldfans fra en anden klub, der ikke deltog i fodboldkampen, havde taget en fane fra nogle AAB fans, hvorfor der opstod tumult. Flere patruljer blev sendt til stedet, men da var slåskampen ophørt. Politiet sørgede for, at roen blev genoprettet på stedet, så AAB kunne tage bussen hjem. Der var ingen der blev sigtet eller anholdt i forbindelse med uroen efter pokalkampen.

Udenlandsk butikstyv- Skomagergade, Roskilde

kl.1607 sendte politiet en patrulje til en udenlands butikstyv, der havde stjålet en Chanel parfumei en materialistforretning.Den mistænkte havde taget parfumen og en af medarbejdernes Iphone mobiltelefon i lommen og var løbet fra butikken.En årvågen forbipasserende borger standsede butikstyven, og fulgte ham tilbage i butikken, hvor personalet kontaktede politiet. Den mistænkte viste sig at være en 19-årig mand fra Rumænien. Han blev foruden tyvekosterne fundet i besiddelse af 0,86 g hash, som han havde i lommen. Den 19-årige rumæner blev anholdt og taget med til politistationen, hvor han fik tyverisagen og sagen vedr. lov om euforiserende stoffer afgjort straks med en bøde. Han er forsat frihedsberøvet i medfør af udlændingeloven, idet politiet afventer udlændingestyrelsens resolution om, hvor vidt han administrativt skal udvises af Danmark med et indrejseforbud i to år.

Bilist ramt af skud – Holbækmotorvejen, Roskilde

Kl. 0105 fik politiet en anmeldelse om, at en bilist på et tidspunkt mellem kl. ca. 2330 og kl. ca. 0000 var blevet ramt af skud under kørsel i en personbil ad Holbækmotorvejen i østlig retning mellem af-/tilkørslerne Ringstedvej (13) og Køgevej (12). Politiet fik kontakt til en 39-årig mand fra Københavns Vestegn, som var chokeret, men uskadt efter skyderiet, hvor hans personbil var blevet ramt af flere skud bl.a. gennem forruden og på skærmene. Han havde opfattelsen af, at han var kommet i krydsild mellem to andre bilister, der kørte i samme retning som han på motorvejen. I forbindelse med skudafgivelse mellem de to øvrige bilister var den 39-åriges bil blevet ramt. Politiet afspærrede motorvejen mellem de to veje i tidsrummet kl. ca. 0230 – 0430 for at lade politihunde søge efter spor fra skyderiet. Offerets bil har politiet transporteret til nærmere undersøgelse for at finde teknisk e spor e fter skudafgivelserne. Offeret har kun kunnet beskrive den ene bil som grålig/sølvfarvet og uden oplysninger om personerne i to køretøjer, der har ifølge offeret var involveret i den gensidige skududveksling. Politiet undersøger nu sagen yderligere i forsøget på at få identificeret både køretøjer og personerne i dem, idet politiet også undersøger, om hændelsen kan have noget at gøre med den verserende bandekonflikt i det storkøbenhavnske område.

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra personer eller bilister, der har bemærket noget i relation til skyderiet på motorvejen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Bønnelyckes Plads, Roskilde

Kl. 1355 modtog politiet en anmeldelse om, at der blæste nogle tagplader ned fra et stillads, og at to biler var blevet ramt. Politiet sendte en patrulje til stedet, der skulle sikre at ingen personer blev ramt. Stilladsfirmaet blev kontaktet, og de sendte en mand til stedet, der fik sikret tagpladerne.

Køgevej ud for nr. 101, Roskilde

Kl. 1547 fik politiet en anmeldelse om, at der lå en stor gren og blokerede cykelstien. Grenene lå helt ud på kørebanen. Kommunen fjernede træet.

Forsøg på tyveri – Knud Den Store Vej, Roskilde

Kl. 1645 modtog politiet en anmeldelse fra en 97-årig kvinde, der havde haft besøg af en kvinde, der udgav sig for at være fra hjemmeplejen. Den 97-årige åbnede kun døren, fordi hun ventede sin mand. Den falske hjemmeplejer pressede sig forbi den 97-årige, og kom ind i lejligheden, hvor hun havde åbnet skuffer og skabe. Den forurettede mente, at kvinden måtte have ledt efter kontanter eller smykker, men at der umiddelbart ikke var taget noget.

Politiet har ikke noget signalement af den mistænkte, men vil gerne høre, hvis borgerne har oplevet noget lignende. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Narkokørsel / kørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Holbækvej, Roskilde

Kl. 0716 anholdt og sigtede politiet en 29-årig mand fra Roskilde for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil, som han i forvejen ikke måtte være fører af, fordi han allerede var frakendt førerretten. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for hash, som politiet mistænkte ham for at være påvirket af. Politiet beslaglagde hans personbil, da morgenens kørsel var tredje gang i 2018, at han blev afsløret i at køre bil trods frakendelse af kørekortet. Den beslutning var den 29-årige ikke helt tilfreds med, så den beslutning skulle en dommer kigge nærmere på for at afgøre, om betingelserne for beslaglæggelse af hans bil med henblik på senere konfiskation var opfyldt.

Færdselsuheld – Store Valbyvej / Kirkerupvej, Østrup, Roskilde

Kl. 1100 var en 46-årig kvinde fra Roskilde kørt ad Kirkerupvej mod øst frem til vigelinjen i krydset ved Store Valbyvej. På grund af dårlige oversigtsforhold kørte hun lidt frem over vigelinjen for at orientere sig og holdt stille, da flere cykelrytter i et samlet felt kom kørende ad Store Valbyvej mod syd. Cykelrytterne advarede hinanden verbalt om bilisten, hvilket medførte uro i feltet, således at en 48-årig, kvindelig cykelrytter fra Roskilde styrtede. Bilisten blev ikke påkørt ved uheldet, og cyklisten kunne efter kontrol på skadestuen meldes for uskadt som følge af uheldet. Politiet har optaget rapport om uheldet for at undersøge nærmere, om nogen kan have overtrådt færdselsloven i forbindelse med uheldet.

Assistance til DSB – Jernbanegade, Roskilde

Kl. 1917 anmodede en DSB-togfører om assistance fra politiet til at håndtere en ophidset rejsende, som ikke ville legitimere sig. Politiet fik på Roskilde station kontakt til en 26-årig mandlig asylansøger fra Kuwait, hvis identitet blev fastlagt og videregivet til DSB. Politiet afsluttede assistancen med at bortvise manden fra toget.

Mand på vejen – Roskildevej, Snekkerup, Jystrup Midtsj. – Roskilde

Kl. 2136 fik politiet flere anmeldelser fra bilister på Roskildevej om, at en mand løb rundt mellem bilerne. Han havde oplyst til bilisterne, at han var i færd med at redde nogle børn, som ifølge bilisterne ikke var til stede. Politiet kørte til stedet og fik nu oplyst, at manden var stukket af ud over en mark. En hundepatrulje blev tilkaldt til at lede efter manden, der var blevet identificeret som en 47-årig mand fra Ringsted. I mellemtiden fik politiet klarlagt, at de “eftersøgte” børn var i god behold hos et familiemedlem. Kl. ca. 0010 traf politiet den 47-årige i god behold på hans bopæl, men da han skønnedes uligevægtig, blev han efterfølgende indlagt på et sygehus til fornøden behandling.

Færdselsuheld – Bredgade / Allehelgensgade, Roskilde

Kl. 0755 var der sket et færdselsuheld, hvor en bilist og en cyklist var impliceret. En 48-årig kvinde fra Gadstrup kørte i en personbil i nordlig retning ad Allehelgensgade og videre ind i lysregulerede kryds ved Bredgade. På Bredgade i østlig retning kørte en 16-årig ung kvinde fra Roskilde på cykel og blev midt i krydset ramt af bilisten, så hun væltede. Cyklisten slap dog med diverse knubs som følge af uheldet, hvis omstændigheder politiet undersøger nærmere for at få klarlagt, om nogen af parterne kan være kørt frem mod rødt lys i lyskrydset.

To avisstakke brændt – Æblehaven, Roskilde

Kl. 1820 rykkede brandvæsnet og politiet ud i anledning af en anmeldelse om brand i en trappeopgang i en beboelsesejendom. Det viste sig mindre dramatisk end forventet, idet der var ild i en stak aviser liggende i stueetagen i trappeopgangen. Brandvæsnet luftede ud i opgangen, idet kun aviserne havde taget skade ved branden. Under ophold i området fik brandvæsnet og politiet oplysninger om, at der også i en anden opgang var brændt en stak aviser af. Denne brand var dog blevet slukket af en beboer og uden tilkaldelse af brandvæsnet. Politiet undersøger nu disse brande i et forsøg på at finde ud, hvordan der er gået ild i de to avisbunker i opgangene.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt i opgangene i området før anmeldelsen. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Indbrud i perioden

Dyssegårdsvej, Gadstrup Holmevej, Gundsømagle, Veksø Gulddyssevej, Gundsømagle, Roskilde Blindgyden, Gl. Havdrup, Havdrup Ørsted Bygade, Havdrup Skolevænget, Havdrup Ringparken, Roskilde Bistrup Alle, Roskilde Rørmosen, Roskilde Bogensevej, Himmelev, Roskilde Vibevej, Roskilde (3 steder) Rørsangervej, Roskilde Drosselvej, Roskilde Ternevej, Roskilde Klosterengen, Himmelev, Roskilde (3 steder) Motelvej, Roskilde Ibsgården, Himmelev, Roskilde Spurvevej, Roskilde Svanevej, Roskilde Tårvang, Roskilde Universitetsvej, Himmelev, Roskilde Knud Den Stores Vej, Roskilde Møllehusvej, Roskilde