Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Jul 13, 2018 til Jul 24, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spirituskørsel – Roskilde.
Kl. 0302 anholdt politiet en 25-årig mand fra Roskilde, der kørte i bil på Jernbanegade. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.
Kl. 0324 anholdt politiet en 18-årig mand fra Næstved, der kørte i bil på Holbækvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.
Grundstødt skib – Roskilde.
Kl. 1600 blev politiet underrettet om, at skibet Sagafjord var gået på grund i nærheden af Veddelev Havn ca. 400 nord for øen Elleore. Der var 130 passager ombord, der blev hjulpet i land af beredskabet. Ingen kom til skade ved grundstødningen. Politiet kender i øjeblikket ikke grunden til, at det gode skib gik på grund.
Forsøg på indbrud i villa – Viby, Roskilde.
Kl. 0226 fik politiet anmeldelse fra Elmevej, hvor en anmelder bemærkede en person, der gik ind i flere indkørsler på vejen. Politiet kørte til stedet med flere patruljer, og kl. 0246 anholdt politiet en 53-årig mand, der forsøgte at stikke af fra politiet.
Den 53-årige mand, der er fra Rumænien, blev fundet i besiddelse af to ringe, som han ikke kunne redegøre for. Det er politiets opfattelse, at de stammer fra et indbrud, der blev begået før indbrudsforsøget på Elmevej.
Søndag blev den anholdte fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev fængslet til den 160818.
Et rigtig godt eksempel på nabohjælp, hvor en nabo straks kontakter politiet, da han ser noget mistænkeligt, og i det nævnte tilfælde med et positivt resultat i form af en anholdt indbrudstyv.
Narkopåvirket bilist – Roskilde.
Kl. 0345 anholdt politiet en 21-årig mand fra København, der kørte i bil på Møllehusene. Han var påvirket af narkotika, og han blev fundet i besiddelse af lille kvantum ketamin.
En 24-årig mand fra Roskilde, der var passager i bilen, blev fundet i besiddelse af ketamin og hash i mindre mængde, hvorfor han sigtes for overtrædelse af lov om euf. stoffer. Den 21-årige fører af bilen fik udtaget en blodprøve.
Uro – Roskilde.
Kl. 2120 anholdt politiet en 35-årig mand fra Frederiksberg, der var støjende og voldelig i sin adfærd ved Stationscentret, hvor han bl.a. kastede et kamera ud på Jernbanegade, der gjorde, at en bil måtte bremse op.
Den 35-årige blev lagt i detentionen, hvor han hvilede sig nogle timer, før han igen blev lukket ud med en bøde for sin optræden.
Lille brand- Roskilde.
Kl. 0933 brændte ca. 50 cm af en stolpe på en bro ved museumsøen. Det antages, at et uslukket cigaretskod har startet branden, der blev slukket af personale fra Vikingeskibsmuseet.
Tricktyveri – Roskilde.
Kl. 0809 fik politiet anmeldelse om et tricktyveri, der fandt sted mandag kl. 1535 på Roskilde Station, hvor en 53-årig kvinde fra Borup købte en billet i en automat på stationen.
Hun blev efterfølgende kontaktet af to sydeuropæiske mænd, der spurgte om vej til Albertslund og bl.a. viste hende et kort. Hun forklarede mændene vejen, og da hun tirsdag morgen skulle bruge sine kort opdagede hun, at det var væk fra pungen. Der var hævet 10.000 kr. på en konto.
Forsøg på indbrud i villa – Roskilde.
Kl. 1055 bemærkede en anmelder, at der var to mænd, der opførte sig mistænkeligt på Valhalvej, hvor de bl.a. var inde i en have. En anden nabo gik over mod mændene, der løb væk fra stedet og kørte i en BMW 320 GT fra stedet.
Den ene beskrives som sydeuropæisk af udseende og den anden mellemøstlig udseende, begge 20-25 år. Det lykkedes ikke politiet at finde frem til bilen.
Stor ros til naboerne for deres reaktion. Det er ægte nabohjælp!
Uro – Roskilde.
Kl. 2228 kom et tog til Roskilde Station med kurs mod København. I toget sad en 17-årig kvinde fra Høng, der råbte og skreg til stor irritation for øvrige passagerer. Den 17-årige blev sat af toget.
Brand – Roskilde.
Kl. 1950 brændte en skadeboardrampe i Darup, Darupvej. Det formodes, at cigaretrygning er skyld i branden, da der fandtes mange skoddede cigaretter på stedet.
Vold – Roskilde.
Kl. 0007 kørte politiet til Jernbanegade, hvor der udøvet vold på en restaurant. En 30-årig mand fra Lejre var udsat for vold, og politiet anholdt 34-årig mand, der sigtes for vold. Derudover blev fire andre mænd kortvarigt anholdt til sagen indtil politiet fik efterforsket sig frem til den rigtige gerningsmand.
Spirituskørsel – Roskilde.
Kl. 0719 anholdt politiet en 70-årig kvinde fra Solrød, der kørte i bil på Køgevej. Kvinden var påvirket af spiritus, da hun påkørte en anden bil under parkering. Hun fik udtaget en blodprøve.
Dom for salg af narkotika – Roskilde.
Den 070718 blev en 23-årig polsk mand fundet i besiddelse af 22 salgsposer med amfetamin på Roskilde Festival. Han blev torsdag idømt tre mdr.s fængsel og efterfølgende udvisning af Danmark. Han blev sat til afsoning af straffen med det samme.
Indbrud i perioden
Lindbjergvej, Jyllinge
Fynsvej, Himmelev, Roskilde.
Sognevej, Roskilde
Kong Valdemars Vej, Roskilde
Havnevej, Roskilde
Allehelgensgade, Roskilde
Industrivej, Roskilde.
Valhalvej, Roskilde
Elmevej, Roskilde
Roskildevej, Hvalsø
Fjordparken, Roskilde
Elmevej, Viby