Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet Jul 05, 2018 til Jul 11, 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Brand – Gadstrup, Roskilde.
Kl. 1410 opstod brand i ca. 20 skrotbiler på Erhvervsparken. Bilerne stod op af en lagerbygning, der fik sodskader. Brandvæsenet fik forholdsvis hurtigt styr på branden og branden helt slukket kl. 1500. Tre personer blev undersøgt for røgskader efterfølgende. Branden gav anledning til en stor mængde røg i området.
Eksplosiv brand – Lindevej, Havdrup – Solrød
Kl. 2022 hørte en lokal borger et brag i nærheden af en nærliggende børnehave, hvor han så noget brændende og derfor slog alarm. Politiet kørte til stedet og fandt ud over nogle tændstikker også en hårlakdåse, hvis bund var røget af. Der har været formentlig været tale om drengestreger i forbindelse med antændelse af hårlakken. Ingen er kommet til skade ved hændelsen.
Kontrol af udlændinge – Roskilde.
Kl. 0931 standsede en patrulje to udenlandske varebiler indeholdende i alt ni rumænske statsborgere. Politiet fandt intet af politimæssig interesse på personerne, der alle var lovligt i landet.
Mistænkeligt forhold – Vindinge, Roskilde.
Kl. 1159 kørte politiet til Herredsfogedvej, hvor der var fire udenlandske varebiler med udlændinge til stede. Politiet undersøgte, om personerne – fem i alt – var lovligt i Danmark, hvilket de var.
Der har flere gange i det forløbne døgn været anmeldelser om udlændinge, der har færdes lige omkring festivalområdet, der p.t. er ved at blive ryddet. Politiet har i hvert tilfælde undersøgt, om de pgl. var lovligt i landet.
Tricktyveri – Roskilde.
Kl. 1230 kom to mænd ind i en optikerforretning på Skomagergade for at se på briller. Den ene mand fik pludselig noget i øjetog afledte på denne måde ekspedientens opmærksomhed. Samtidig kom en mand og en kvinde ind i forretningen. De forlod hurtigt stedet igen.
Efterfølgende opdagede personalet, ad der manglede fire brillestel, hvor af de tre var i guld og et i kobber.
Anholdelse – Roskilde.
Kl. 1918 blev en 40-årig mand fra Køge anholdt på Algade i Roskilde, hvor han opholdt sig i meget påvirket tilstand. Han blev sat i detentionen til afrusning.
Færdselsuheld med dødelig udgang – Holbækmotorvejen, Roskilde.
Kl. 1632 kørte en motorcykel i vestgående retning omkring afkørsel 12. Foran opstod kø, og det antages, at motorcyklisten overså dette. Motorcyklisten forsøgte at bremse og blev i den forbindelse slynget af motorcyklen og ramte en betonpille. Den 52-årige mand fra Svogerslev, der kørte på motorcyklen, afgik ved døden som følge af uheldet.
Motorcyklen fortsatte uden fører ca. 80 meter længere frem inden den stoppede. Motorcyklen ramte en bil i forbindelse med dette.
De pårørende til afdøde er underrettet om dødsfaldet.
I forbindelse med uheldet benyttede flere bilister sig af nødsporet for at komme forbi, hvilket er helt uacceptabelt. Politiet advarede mod at bruge denne fremgangsmåde på Twitter.
Roskilde Festival Anholdelse – Roskilde.
Kl. 0055 anholdt politiet en 35-årig mand fra Roskilde, der ud for politistationen svinede flere politifolk til med diverse skældsord. Det betød en tur i detentionen og efterfølgende en bøde for sin adfærd.
Konfiskation af lastbil – Roskilde
Færdselspolitiet standsede en lastbil på Vor Frue Hovedgade kl. 1345. Føreren af lastbilen, en 49-årig mand fra Korsør, var frakendt førerretten, ligesom der var flere fejl og mangler som utilstrækkelig sikring af 20 fods container m.v. Politiet beslaglagde lastbilen, da det ikke var første gang, at føreren blev standset kørende i bil, selv om han var frakendt førerretten.
ROSKILDE FESTIVAL
Narkopåvirket bilist – Roskilde.
Kl. 1457 anholdt politiet en 30-årig mand fra København, der blev truffet kørende på Astersvej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.
Blufærdighedskrænkelse – Roskilde.
kl. 1630 var en 54-årig kvinde fra Roskilde på Frederiksborgvej, hvor hun opholdt sig i det gode vejr. En mand sad på en bænk tæt på hende, og hun bemærkede, at manden sad og onanerede. Hun havde åndsnærværelse nok til at tage et billede af manden, og dernæst ringede hun til politiet. Manden var iført rødt/orange tøj og hun var sikker, at han forstod dansk, for hun havde råbt til manden, at hun havde ringet til politiet.
Politiet fandt ikke noget på stedet, der kunne bruges til eftersøgning af manden, men vi har nu fået et billede af ham til videre efterforskning.
Uro – Roskilde.
Kl. 0045 anholdt politiet en 23-årig mand fra København, der på Jernbanegade optrådte voldeligt og provokerende. Han ville ikke forlade stedet, da politiet bad ham om det, og det endte med en tur i detentionen. Den 23-årige fik en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Han blev løsladt senere på natten.
Brand i halmballe – Kattinge, Roskilde.
Kl. 0412 blev anmeldt om brand i en opskåret halmballe på Boserupvej. Branden hurtigt slukket af brandvæsenet. En bil set kørende fra stedet.
Tricktyveri – Roskilde.
Kl. 0936 fik politiet anmeldelse om et tricktyveri, der fandt sted tirsdag mellem kl. 1300 og kl. 1310 i en forretning på Algade, hvor to kvinder kom ind og distraherede personalet ved at spørge om forskellige smykker m.v. Herunder blev stjålet et 8 karat kraftigt guldarmbånd.
Politiet har efterforsket sagen, der hænger sammen med en sag fra Fyn. I samarbejdet med vores kolleger på Fyn efterforskes sagen nu nærmere.
Færdselsuheld – Østre Vindingevej, Vindinge, Roskilde
Kl. 1630 fik en 56-årig kvinde fra Roskilde formentlig et ildebefindende og kørte med sin personbil ind i et vejskilt, så bilen fik store skader. Ingen andre trafikanter var involveret i uheldet.
Narkokørsel / kørsel i frakendelsestiden / narkosalg? – Holbækmotorvejen, Roskilde
Kl. 2150 målte en patrulje en personbil til at køre med mindst 138 km/t ad Holbækmotorvejen mod vest til frakørsel <12> Roskilde S/Køgevej, selv om højst tilladte hastighed på motorvejen p.t. er 80 km/t i forbindelse med Roskilde Festival. Bilisten blev standset på Køgevej, og bag rattet sad en 20-årig mand fra Brøndby, som var påvirket af narkotika under kørsel. Den 20-årige, der i øvrigt i forvejen var frakendt kørekortet, blev anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse af euforiserende stoffer. I bilen var en 18-årig mand fra Brøndby med som passager, og ved en ransagning af bilen fandt politiet et femcifret kontantbeløb, 13 joints, 138 gram hash, knap 12 gram kokain i salgsposer, fire mobiltelefoner samt et ark papir med formentlig et narkoregnskab. Fundet resulterede i, at også passageren blev anholdt som mistænkt sammen med føreren for at besidde de ulovlige stoffer med henblik på videresalg. De to anholdte skal afhøres til sagerne, hvorefter politiets jurister vil tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.
Indbrud i perioden
Lufthavnsvej, Roskilde
Bymarken, Roskilde
Roskildevej, Holbæk