Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Roskilde Kommune i tidsrummet 2019/08/16 til 2019/08/27.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Køgevej/Lufthavnsvej, Gadstrup – Roskilde
Kl. 19.46 anmeldte en bilist, at han havde kørt bag ved en lastbil med en påhængsvong, som tabte store mængder korn på kørebanen. Politiet kontaktede en kornforhandler i Gadstrup, som bekræftede at den pågældende lastbil var på vej til dem med kornet. Politiet forsøgte forgæves at kontakte føreren af lastbilen under kørslen. Kornforhandleren havde fortalt chaufføren om politiets henvendelse, så han ringede herefter til politiet. Han blev her gjort bekendt med, at et vidne havde set, at han havde tabt kornet, og at han skulle sørge for at få det fjernet hurtigst muligt.
Politiet fik ingen anmeldelser om, at kornet havde givet anledning til uheld på nogen af strækningerne. Ifølge færdselsloven er det forbudt at henkaste eller efterlade noget, der kan være til fare eller ulempe for færdslen. Det tabte skal straks fjernes, og kan dette ikke ske, skal trafikanterne advares om faren.
Færdselsuheld med cyklist – Hovedgaden, Gadstrup, Roskilde
Kl. 14.21 påkørte en varebil ført af en 50-årig mand fra Gadstrup en cyklist, da han skulle svinge til højre ind på en adresse på Hovedgaden. Bilen kørte med omkring 20 km/t, da uheldet skete, og cyklisten, en 34-årig mand fra Vallensbæk tog selv på skadestuen for at få undersøgt sit ene håndled, der var ømt efter faldet. Politiet kørte til stedet, optog rapport og besigtigede parterne.
Færdselsuheld med personskade – Frederiksborgvej, Gundsømagle, Roskilde
Kl. 06.11 skete et frontalt sammenstød mellem en varebil og en personbil. I personbilen sad en 52-årig kvinde fra Slangerup bag rattet, og i varebilen sad en 29-årig mand fra Lundby. Den 29-årige mand kom alvorligt til skade og røg ud af døren ved sammenstødet og endte på asfalten. Begge parter fik rutinemæssigt udtaget blodprøver for at afklare, om nogen af parterne var påvirkede under kørslen. De vil høre nærmere om deres blodprøve senere. Politiet optog rapport på stedet og afhørte vidner, ligesom en bilinspektør kom til stedet for at klarlægge omstændighederne ved uheldet. Trafikken blev i mellemtiden ledt ad andre veje, og der var åbent for trafik igen Kl. 09.39.
Forsøg på bedrageri – Roskilde
Kl. 14.33 fik politiet en anmeldelse om, at en polsktalende kvinde havde udgivet sig for at være politiet over telefonen, og hun havde spurgt anmelderen, om personen havde værdigenstande i husstanden. Anmelder havde været uforstående over for, at kvinden havde talt polsk, hvis hun var fra politiet, og derfor anmeldte personen forholdet. Politiet vil gerne rose borgeren for at være opmærksom og årvågen. Det er vigtigt altid at være på vagt over for personer, der spørger til værdigenstande, og politiet vil aldrig bede folk om at udlevere værdier. Oplever man noget mistænkeligt, skal man kontakte 1-1-4 og anmelde forholdet.
Forsøg på brugstyveri af bil – Frederiksborgvej, Roskilde
Kl. 16.10 fik politiet en anmeldelse om et brugstyveri af personbil, idet en person under påskud af at skulle prøvekøre bilen inden køb, ikke var kommet tilbage med bilen. Politiet efterlyste bilen, der blev fundet på Hovedvejen i Osted og bragt til standsning. Føreren, en 25-årig mand fra Årslev, var efterlyst for anden kriminalitet i København, så han blev overdraget til Københavns Politi. Men manden blev samtidig sigtet for brugstyveri af bil, kørsel uden førerret og narkokørsel. Han er fortsat anholdt og i Københavns Politis varetægt.
Vold mod polititjenestemand – Stændertorvet, Roskilde
Kl. 15.51 blev en 48-årig kvinde fra Roskilde anholdt og sigtet for vold, trusler og fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand i forbindelse med en visitation på Stændertorvet i Roskilde. Hun blev afhørt til sagen, men det blev vurderet, at hun ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør, så efter afrusning blev hun løsladt, men kvinden er fortsat sigtet i sagen.
Færdselsuheld – Tilkørsel mod Gevninge, Holbækmotorvejen, Roskilde – Lejre
Kl. 03.06 kørte politiet til et færdselsuheld, hvor en 25-årig mand fra Holbæk mistede herredømmet over bilen og kørte af vejen. Manden skulle undersøges på sygehuset, hvorfor politiet samtidig bad lægen om at udtage en blodprøve, da der var mistanke om spiritus indblandet. Manden blev sigtet for spirituskørsel og vil høre nærmere, når politiet har resultatet af blodprøven.
Blufærdighedskrænkelse – Himmelev, Roskilde
Kl. 00.06 fik politiet en anmeldelse om, at en mand havde beluret en 19-årig kvinde, mens hun befandt sig i sit hjem. Manden havde kort forinden kigget ind af et vindue, men da hun opdagede ham, skyndte han sig væk. Den 19-årige havde en mistanke om, at den samme mand havde beluret hende før. Politiet kom frem og afhørte den forurettede kvinde. De kørte en tur i området, hvor de kiggede efter den beskrevne mand. Her traf de en 41-årig mand fra Roskilde, som passede på signalementet af den mistænkte. Politiet sigtede og anholdt derfor manden for blufærdighedskrænkelse. Han blev taget med til stationen til afhøring, men nægtede al kendskab til sagen. Efter afhøring blev han løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. Politiet undersøger nu sagen for klarlægge, om den 41-årige var den mand, som belurede den 19-årige.
Ulovligt arbejde i henhold til udlændingeloven – Håndværkervej, Roskilde
Kl. 09.30 traf politiet to bosniske mænd på hhv. 22 og 54 år sammen med Skattestyrelsen, Styrelsen for Interntional Rekruttering og Integration (SIRI) og Arbejdstilsynet. De to mænd arbejdede på et kraftvarmeværk i Roskilde, selvom de ikke har tilladelse til at arbejde i Danmark. De blev begge anholdt og sigtet for ulovligt arbejde, og politiet passer på deres pas, mens Udlændingestyrelsen vurderer sagen.
Ville ikke standse for politiets anvisninger – Østrupvej, Veksø Sj. – Roskilde
Kl. 11.59 forsøgte politiet at standse en personbil til rutinemæssig kontrol. Føreren af bilen ønskede ikke at standse og gassede derfor op og foretog flere ulovlige overhalinger. Politiet fulgte efter bilen til Gundsømagle, men måtte slippe bilen af syne pga. farlig kørsel. Politiet ønskede ikke at sætte sikkerheden for andre borgere over styr for at fange vanvidsbilisten og håbede, at føreren ville sætte farten ned, når politiet ikke længere var efter den. Kort tid efter fandt politiet bilen et andet sted i Roskilde og undersøgte området for at finde føreren. Politiet fandt ikke frem til manden, der kørte bilen, men har forhørt sig i området for at få nogle tips om, hvem føreren var. Bilen viste sig at være stjålet fra en adresse i Herlev, og føreren mistænkes derfor for at være biltyv.
Han beskrives som:
A: Mand, Afrikansk af udseende, 20-30 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Skæg., Iført: Rød trøje, sort kasket.
Kontakt politiet, hvis du har set personen, der forlod køretøjet, eller hvis du i øvrigt har oplysninger til sagen.
Ubehagelig person i toget havde kniv og narko på sig – Roskilde Station
Kl. 12.28 bad togpersonalet om politiet hjælp til en person, der ikke ville forlade stedet på personalets anvisninger. Politiet kom ud og traf en 24-årig mand fra Hvalsø, der under visitation var i besiddelse af en kniv på offentligt sted uden anerkendelsesværdigt formål og en klump hash på omkring 1,8 gram. Manden blev sigtet for begge dele og vil høre nærmere senere.
Blufærdighedskrænkelse – Baunehøjvej, Roskilde
Kl. 15.40 så en 45-årig kvinde en mand i udkanten af skoven, og kvinden kunne se mandens blottede underliv. Politiet kørte hurtigt til stedet, men kunne ikke finde den beskrevne person. Manden beskrives som:
A: Mand, Dansk af udseende, 25-35 år, 180 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Var ret solbrændt., Iført: Lys kasket. Lys trøje. Lyse jeans.
Politiet skal nu undersøge, om manden havde forsæt til at blotte sig for kvinden, eller om der er tale om en mand, der ønskede at lade vandet i skovkanten. Derfor hører politiet gerne fra personer, der har oplysninger til sagen.
Spirituskørsel – Roskildevej, Solrød
Kl. 22.54 ringede en borger til politiet, fordi en bil blev ført slingrende. Politiet kørte ud og anholdte en 54-årig kvinde fra Solrød, der fik udtaget en blodprøve til undersøgelse for promillens størrelse. Kvinden blev løsladt og vil høre nærmere, når hendes sag skal afgøres.
Butikstyv stjal kattemad – Tofthøjvej, Viby Sj – Roskilde
Kl. 16.53 tilbageholdt en butiksdetektiv i Rema 1000 en 75-årig kvinde på parkeringspladsen uden for butikken, da hun havde stjålet 16 dåser kattemad, servietter og en flaske sprit til en værdi af 143 kr. Detektiven havde bemærket at hun gik igennem kasselinjen uden at betale for varerne, som hun havde lagt i en medbragt pose. En patrulje kom frem og sigtede den 75-årige for tyveriet. Hun kan forvente at høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Alvorligt færdselsuheld – Roskildevej, Ortved – Ringsted
Kl. 17.25 skete et uheld på Roskildevej ved Ortved, da en 70-årig mand fra Århus kørte i sin personbil med på spændt trailer mod nordøst, foretog en overhaling af en række biler. I den forbindelse ramte den 70-åriges bil en modkørende bil, der blev ført af en 37-årig mand fra Jyllinge. Den 37-åriges bil kørte af vejen, hvor den rullede rundt og endte på taget, så føreren blev fastklemt i bilen. Politi, ambulance og brandvæsen blev sendt til stedet, hvor den 37-årige blev reddet ud af bilen, men havde alvorlig skader på underkroppen. Lægehelikopteren fløj den 37-årige til Rigshospitalets traumecenter til behandling. Den 70-årige slap fra uheldet uden skader. To passagerer fra den 70-åriges køretøj blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men politiet har ikke fået oplysninger om alvorlig tilskadekomst. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet, og politiet optog en rapport om sagen. Roskildevej var afspærret mens beredskabet arbejded
e på stedet indtil efter kl. 20.00. To skiltevogne ledte trafikken i begge retninger ad andre ruter uden om uheldsstedet. Den seneste melding om den tilskadekomne 37-årige mand er, at hans tilstand er stabil, men at han pådrog sig en skade i lysken.
Udenlandsk spiritusbilist – Holbækmotorvejen, Gevninge, Roskilde – Lejre
Kl. 03.43 blev en 21-årig mand fra Letland sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han havde desuden ikke gyldigt kørekort, så han blev også sigtet for kørsel uden førerret. Den 21-årige fik udtaget en blodprøve, som vil blive hastebehandlet, da føreren er udlænding. Den 21-årige vil blive indkaldt til en afhøring, når resultatet af blodprøven kommer, og sagerne kan afgøres samlet.
To mænd anholdt for salg af hash – Bakkesvinget/Maglegårdsvej, Roskilde
Kl. 13.35 havde politiet en indsats mod narko på gadeplan i Roskilde. I den forbindelse observerede politiet en mand, som stod på Bakkesvinget tæt ved Maglegårdsvej. Manden havde en mistænkelig adfærd som gjorde, at politiet mistænkte ham for at sælge narko, idet der sket en udveksling imellem manden og flere personer. Politiet anholdt manden, en 19-årig mand fra Roskilde, som blev fundet i besiddelse af 7,63 gram hash, som lå i 4 såkaldte “salgsposer”. Politiet havde en mistanke til, at manden gemte sit hashdepot på en adresse tæt ved og foretog en ransagning af denne adresse. Her fandt politiet yderligere 37,82 gram hash fordelt i 20 salgsposer, som den 19-årige blev sigtet for at have til hensigt at sælge. En 21-årig mand fra Roskilde, som boede i den lejlighed, hvor hashen blev fundet, blev ligeledes kortvarigt anholdt og sigtet i sagen. Politiet fik fat i tre personer, som kunne mistænkes for at have købt hash af den 19-årige. En 33-årig kvinde fra Odense ha
vde købt en joint, en 26-årig mand fra Roskilde 5,71 gram hash og en 22-årig havde købt 1,89 gram hash. De erkendte alle at have købt hash af manden, og blev sigtet for at være i besiddelse af hash. Begge sigtede blev løsladt senere på dagen, men er fortsat sigtet i sagen. Alle de sigtede kan forvente at høre yderligere fra politiet når sagerne skal afgøres. Den 19-årige og den 21-årige blev i forbindelse med en lignende indsats mod narko på gadeplan i parken “Ringen” ved Søndre Ringvej i Roskilde den onsdag 14. august også truffet af politiet, hvor de blev sigtet for besiddelse af hash. De to vil få deres sager afgjort samtidig.
Mandlig bilist smed sine bilnøgler – Østre Ringvej, Roskilde
Kl 16.18 fik politiet en anmeldelse fra 45-årig mand fra Hillerød, om en bil, der holdt til gene i en rundkørsel på Østre Ringvej. Politiet ankom på stedet, hvor de traf en 37-årig mandlig bilist fra Korsør, hvis bil holdt stille i rundkørslen til gene for den øvrige trafik. Det viste sig, at den 37-årige, der var kørende i en bil, han netop havde overtaget, var kommet kørende ind i rundkørslen med høj fart. Den 37-årige havde derved bremset for sent, og bilen var skredet og havde lavet materiel skade. Den 37-årige var blevet så ophidset, at han havde smidt sin bilnøgle ind midt i rundkørslen med den konsekvens, at bilen nu holdt stille midt i rundkørslen. Patruljen fik sig en snak med den 37-årige om hans kørsel og om, at han fremover skal ringe til politiet, hvis han kører galt. Da bilnøgle og bilist var blevet genforenet, kunne manden fjerne sin bil fra rundkørslen.
To mænd anholdt – Jernbanegade, Roskilde
Kl. 02.52 anholdt politiet en 20-årig mand fra Taastrup, som forsøgte at komme i slagsmål med både dørmænd og andre tilstedeværende ved en beværtning i Roskilde. Manden blev sigtet for ordensbekendtgørelsen og indbragt til politistationen. I forbindelse med anholdelsen blandede en 18-årig mand fra Taastrup sig gentagne gange i politiets arbejde, ligesom han ikke efterkom politiets påbud om at forlade stedet. Denne mand blev ligeledes anholdt og indbragt til politistationen. Begge mænd blev senere på natten løsladt igen.
Spirituskørsel på knallert – Allehelgensgade, Roskilde
Kl. 18.44 blev en 56-årig mand standset på sin knallert, som blev ført slingrende. Manden blev på alkometeret testet positiv for spirituskørsel, så han blev anholdt og sigtet. Han fik udtaget en blodprøve på sygehuset og vil høre mere om sagen, når den skal afgøres.
Trussel mod dørmand – Hersegade, Roskilde
Kl. 06.25 blev en 39-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for at have fremsagt trusler mod en dørmand på et diskotek i forbindelse med en uoverensstemmelse. Manden var anholdt i nogle timer, hvor han blev afhørt til sagen og senere løsladt. Han vil høre nærmere, når sagen skal afgøres.
Indbrud i Perioden
Ageren, Himmelev, Roskilde
Sandparken, Vindinge, Roskilde
Syvskæppevej, Roskilde