DSB har genindført pladskrav, så du igen skal have pladsbillet til alle rejser med InterCity- og InterCityLyntog. Pladskravet gælder ikke i regionaltog og S-tog pga. kortere rejser og dermed en højere udveksling af passagerer, hvor kravet om pladsbillet skaber unødige problemer i hverdagen.
Du kan bestille din gratis pladsbillet her på dsb.dk, direkte i DSBs app eller i billetautomaten på stationen.
Du kan let bestille rejse og pladsbillet samtidig, men hvis du allerede har billet uden plads, eller ønsker at rejse på rejsekort o.lign., skal du ved bestilling på dsb.dk skal du sætte “ANTAL REJSENDE” til 0, og blot vælge antal under “PLADSBILLETTER”. Bestil kun 1 pladsbillet pr. person pr. afgang. Du kan afbestille billetten helt op til den planlagte afgang, så du ikke optager plads for en anden.
DSB ønsker forsat at skabe de bedste og tryggeste rammer for deres kunder og for deres medarbejdere i den kollektive transport. De opfordrer alle til at følge myndighedernes anbefaling om brug af mundbind ved trængsel.
Særligt krav om mundbind for rejser til/fra Østjylland
Færdes du på DSB-stationerne Horsens, Skanderborg, Aarhus H, Viby J og Hadsten skal du bære mundbind.
Det samme gælder, hvis du ankommer med tog og stiger af på de nævnte DSB-stationer. Togpassagerer, der rejser igennem området, men ikke står af toget – fx rejsende med lyntoget fra København til Aalborg – skal påføre sig mundbind ved den første station i området, hvor toget stopper (Horsens) og kan tage det af efter sidste station i området (Hadsund).
BEMÆRK! Der kan også være krav om at bære mundbind i anden kollektiv trafik og på stationer betjent af andre trafikselskaber.
Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mundbind i den kollektive trafik
Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mundbind i den kollektive trafik, når der er trængsel.
Der kan købes mundbind, der opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger, i DSB’s 7-Eleven butikker. Læs mere om brugen af mundbind på Sundhedsstyrelses hjemmeside.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til mundbind:
- Brug kun engangsmundbind og helst et med elastikker til ørerne
- Mundbindet bør være af medicinsk/kirurgisk kvalitet – dvs. fabriksfremstillet og CE-godkendt
+ Læs Sundhedsstyrelses pressemeddelelse
De nye anbefalinger betyder, at du på rejser med S-toget igen kan sidde og stå, som du vil. Med pladspaarejsen.dk kan du fortsat følge med i, hvor mange der er med næste S-tog, før du stiger på.