HMS Pinafore til Jyllinge
Nu vender Figaros og Den Ny Opera skuden, og i denne nye version har det gamle sejlskib været igennem en større ombygning og er nu på vej ud i verdensrummet som His Majestys Spaceship Pinafore. Gilbert & Sullivans dejlige musik og fjollede handling er selvfølgelig stadig med ombord, og det gælder naturligvis ikke mindst Admiralens vise. Men det hele tilsættes Figaros’ helt specielle komik og musikalitet. Og efter HMS Pinafore har været en tur i Figaros komiske vridemaskine, er der garanti for en både morsom og musikalsk eftermiddag i teatret.