Internationalt samarbejde genskaber vikingetidens imponerende jernanker
Lige nu er smedestuderende fra England i gang med en enorm smedebedrift på Vikingeskibsmuseet, og alle er velkomne til at komme forbi og opleve et anker fra vikingetiden blive genskabt. Nogle fund fra fortiden kan ikke undgå at gøre indtryk i kraft af deres størrelse, tekniske finesser eller den arbejdsindsats, det har krævet at skabe dem. Netop sådan et spektakulært fund er jernankeret, der blev fundet i skibsgraven fra Ladby på Fyn. Nu skal det imponerende jernanker genskabes på Vikingeskibsmuseet.