Politiet undersøger kvindes død
Midt- og Vestsjællands Politi fandt i første omgang ikke grund til at undersøge en 59-årig kvindes død, da hun blev fundet i sit hjem fredag. Lørdag omkring kl. 13.00 fik politiet nye oplysninger i sagen og igangsatte en undersøgelse af dødsfaldet.
En 61-årig mand, som havde en relation til den afdøde, blev søndag aften anholdt, da han blev truffet i kvindens hjem. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde kl. 14.00 som sigtet for vold med døden til følge.