Efterlad aldrig din hund i en kold bil
Når temperaturen falder til frysepunktet, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr, hvis de efterlades i en bil. Kulden kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser. En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 52 personer henvendte sig i 2023, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en kold bil.