Alabama Black Snakes på Bryggeriet
Med deres unikke blanding af Sydstatssump, hard-rock, bluesboogie og tekster om druk, skørlevned, skyld og skam er det svært at sidde stille til deres energiske sceneshow, der for det meste er lige så stor en fest for bandet som for publikum. Den årlige koncert på Musicon er ingen undtagelse, og slangerne har lovet godt vejr og høj pistolføring, når de indtager containeren i den lyse midtsjællandske sommernat.