Basic & More fejrer åbning af ny livsstilsbutik i RO’s Torv med 20 procent rabat
Torsdag den 15. august kl. 9.00 slår Basic & More dørene op til en ny butik i RO’s Torv i Roskilde. Butikken fører et bredt sortiment af prisvenligt boliginteriør, keramik og isenkram, der blandt andet kommer fra overskudslagre, har små skønhedsfejl, er fejlemballerede eller udgåede varer, samt et sortiment af egne varer. For at fejre åbningen uddeler Basic & More goodiebags med små overraskelser til de første 150 købende kunder, og der vil være 20 procent rabat på alle varer fra torsdag den 15. august til og med søndag den 18. august.